 (Foto: Porsche)
Det seks timer lange løb blev afviklet på grandprix-banen i Sao Paulo i Brasilien, hvor 85.000 entusiastiske tilskuere overværede det første løb i år, hvor Ferrari ikke var dominerende. Det var i stedet amerikanske Cadillac, der var det stærkeste team, men Michael Christensens Porsche tog kampen op og da det ternede flag faldt, var de kun 1,8 sekund fra andenpladsen.
Da løbet startede var det med Julien Andlauer bag rattet i Christensens Porsche. Andlauer fik den bedste start og tog føringen foran de to Cadillacs og resten af feltet på ialt 18 hypercars og 18 GT biler. Det lykkedes at holde føringen i næsten to timer, men jo varmere banen blev, desto stærkere var Cadillac. Cadillacs dæk holdt bedre over et dobbeltstint og det var først mod slutningen af løbet, hvor temperaturen var faldet fem grader, at Christensens Porsche igen kunne udfordre Cadillac, men Porschen kom aldrig tæt nok på til et egentligt angreb, men kørte over målstregen på en velfortjent tredjeplads efter et veleksekveret løb, hvor team og kørere leverede en fejlfri indsats.
 (Foto: Porsche)
"Jeg er virkelig glad for at være tilbage på podiet" fortæller Michael Christensen, der i Brasilien kørte sit FIA WEC løb nummer 70 - alle kørt for Porsche. "Jeg skal ikke ligge skjul på, at det har været en hård start på sæsonen. Sidste år var vi konkurrencedygtige, men i år har vi virkelig kæmpet hårdt, for bare at komme i top ti.
Hypercar feltet er blevet så stærkt, så der kæmpes om de små marginaler og vi har bare ikke haft pakken i år. Så det var dejligt, at være konkurrencedygtige i Brasilien og komme på podiet efter et rigtig stærkt løb, hvor vi leverede et perfekt løb, både kørere og team.
Vi må bare indrømme, at Cadillac havde den hurtigste bil i dag. De var bedre ved dækkene, da banen var varm, men de vandt løbet til trods for en straf undervejs, så de var svære at røre ved. Så at vi var så tæt på andenpladsen mod slutningen viste bare, at vi havde leveret en stærk indsats."
Løbskalender 2025
6: 7. september, USA, COTA
7: 28. september, Japan, 6 Hours of Fuji
8: 8. november, Bahrain, 8 Hours of Bahrain
Michael Christensen Press Jan Kaiser Læs mere om: Michael Klitgaard ChristensenInterlagos13/07/25 - Interlagos - FIA WEC - FIA VM |