Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Foredrag

Ferrari i Formel 1

Foredrag 
29/06/25 

Foredrag / pingpong mellem Danmarks skarpeste Formel 1-journalist (der ikke vil kaldes ekspert !) Peter Nygaard og bil-, Formel 1-fan og TV-vært Felix Smith, på Strøjer Samlingen d. 24/6.
 


(Foto: Motorsporten.dk)

Det var en halvmørk stormfuld og regnende aften… måske det giver associationer til en nu kult-julekalender ?? Det er næppe helt tilfældigt, for foredraget var den 24/6 - præcis 6 måneder til jul !

En del af det tilstedeværende publikum har sikkert følt at de fik en lille julegave på forskud denne aften ..!!?? Jeg fik i hvert fald en gave: Et foredrag om det team jeg har været fan af i 60 år og så med Danmarks mest erfarne F1-journalist med over 700 Grand Prix'er på CV'et: Peter Nygaard


(Foto: Motorsporten.dk)

Vanen tro åbnede Strøjer Samlingen dørene en halv time før foredraget. Det gav god mulighed for at beundre de mange flotte biler i hvad jeg mener er Danmarks flotteste bilsamling!
Midt i hele kunne vi høre snak og latter fra den store udstillingshal, hvor foredraget skulle holdes: Det var Mr. Jørgen Strøjer som “battlede” med især Felix Smith… Strøjer havde præsenteret de to, Nygaard og Smith, men især Felix Smith var “udsat” for Strøjers drillerier: Det var noget med en stor erstatningssag, fordi Felix Smith under en køretur i en af samlingens biler havde bukket den “lidt”… den fik de to på bedste vis underholdt publikum med !!


(Foto: Motorsporten.dk)

“Nu kan det vist være nok !” har Danmarks førende F1-journalist Peter Nygaard nok tænk, så han tog over og fortalte om foredraget. Det ville ikke blive en slavisk gennemgang af sæsonerne fra 1950 og frem, men derimod alle mulige op- og nedture, succeser, fiaskoer, tragedier mv. Og det er helt sikkert, at Ferrari har oplevet det hele, som det eneste team der har været med hele vejen !

Peter Nygaard lagde ud med forskellige bøvlede ting vedr. startnumre og startpenge; sidstnævnte var årsagen til, at Ferrari ikke deltog i VM's allerførste løb på Silverstone i 1950. Tingene skiftede og selvfølgelig skulle Enzo og Co. være med i Monaco. Sådan fortalte Nygaard, mens Felix Smith ”brød ind” med flere spørgsmål. 50'erne var præget af flere katastrofer for “La Scuderia”. Flere kørere mistede på tragisk livet (dengang var det uden sikkerhedsseler). “Il Commendatore” (Enzo Ferrari) var en hård hund og havde altid nye kørere parat !


(Foto: Motorsporten.dk)

50'erne var domineret af italienske mærker: Alfa Romeo, Ferrari, Maserati og Lancia. Sidstnævnte blev pludselig overtaget af Ferrari, da Ferrari vist “bøvlede lidt med egne biler ! Mercedes blandede sig i et par år med Juan Manuel Fangio og scorede to VM'er, inden de trak sig grundet en fatal ulykke i Le Mans, hvor en løbsk Mercedes dræbte mange tilskuere. Ferrari blev de sidste verdensmestre med en bil med frontmotor: Mike Hawthorn i 1958. Allerede i 1961 vandt Ferrari med en bil med motoren bag køreren: Phil Hill i Peter Nygaards favorit Ferrari: 156 “Sharknose”. Senere blev John Surtees den første kører (1964) som verdensmester både på MC (Road Racing, det som vi i dag kender som Moto GP) og i Formel 1. Så fulgte en laaang periode uden succes, først midt i 70'erne med Lauda og Regazzoni kom der sejre og VM. Sydafrikanske Jody Scheckter og hans VM for Ferrari i 1979 blev sidste emne inden en velfortjent pause i foredraget ! Vi havde virkelig fået info så hatten passede !!

En ting må man sige om aftenerne hos Strøjer: De laver god kaffe og den sædvanlige drømmekage ville være en klar vinder i “Den Store Bagedyst”. Fem stjerner/luftnøgler til den lokale bager.


(Foto: Motorsporten.dk)

Anden halvleg startede med en dramatisk periode for Ferrari: Ferraris to kørere var Gilles Villeneuve, en lidt vildt og kompromisløs kører, og Didier Pironi; to gode venner lige indtil San Marinos GP på Imola. Her havde Villeneuve kvalificeret sig bedst og skulle efter aftale vinde, men Pironi snuppede sejren… I næste løb, det belgiske GP på Zolder, blev det i den grad tragisk: I træningen misforstod tyske Jochen Mass en overhaling fra Villeneuve og sendte i bogstaveligste forstand Ferrari'en og især Villeneuve i hegnet ! Uhyggelige billeder hvor Villeneuve, endnu fastpændt i sædet blev slynget ud og ramte hegnet ! Dette sørgelige GP var i øvrigt Peter Nygaards debut som professionel F1-journalist. Didier Pironi mistede senere livet i en racerbådsulykke. 1980'erne var i den grad en træls periode for Ferrari, enkelte GP sejre og så vidt jeg husker et enkelt eller to konstuktør-VM'er.


(Foto: Motorsporten.dk)

Først i 1996, da Ferrari hentede den dobbelte Benetton-verdensmester Michael Schumacher til Maranello, kom der skred i sagerne. Schumi var tæt på at vinde VM i 1997, men blev blev slået i finalen i Jerez, Spanien, af Gilles Villeneuves søn Jacques. Fra 2000 til 2004 styrede Ferrari VM med Schumacher som 5-dobbelt verdensmester. The “Iceman” Kimi Raikkonen er Ferrari's sidste verdensmester fra 2007. I en periode hentede Ferrari verdensmestre fra andre teams: Vettel fra Red Bull, Alonso og senest Lewis Hamilton fra Mercedes… men lige lidt hjælper det åbenbart !! Ingen har været helt med i VM toppen. Vi kunne også forstå, at Peter Nygaard ikke er den store Hamilton-fan !!

Det var en virkelig god aften som Ferrari-fan. Skal der være lidt kritik, så var lyden i første afdeling mildest talt elendig, men det blev der rettet op på i afdeling to. Stor tak til Peter Nygaard og Felix Smith for et godt foredrag og til Strøjer Samlingen for endnu en fantastisk aften.

Var du ikke til stede denne aften, så er der senere endnu to foredrag med Nygaard/Smith, i september og november. Tjek Strøjer Samlingens hjemmeside… de to gutter er alle pengene værd !

Them