Designet er skabt i tæt samarbejde mellem HP’s og Ferraris ingeniører og repræsenterer et teknologisk og æstetisk fremskridt for motorsportens ikoniske team.
 (Foto: Primetime)
Den nye bemaling kombinerer Ferraris klassiske røde farve med HP’s hvide og elektriske blå. Folien, der anvendes til lakeringen, er udviklet med HP’s nyeste latexteknologi og er op til 14 procent lettere og 17 procent tyndere end tidligere løsninger.
Bemalingen er desuden PVC-fri, fuldt genanvendelig og mere varmebestandig – egenskaber, der understøtter både performance og bæredygtighed.
 (Foto: Primetime)
“Vores samarbejde med Ferrari hæver barren for, hvordan man kombinerer teknologi, performance og innovation til at skabe noget ekstraordinært – både på og uden for banen,” siger Enrique Lores, global CEO for HP Inc.
Designet markerer også en æstetisk nyhed i Formel 1-historien: For første gang præsenterer Ferrari en asymmetrisk grafik på bilerne, som Charles Leclerc og Lewis Hamilton skal køre med i Miami. Hjulene er hvide, og blå elementer fremhæver bilens aerodynamiske linjer.
 (Foto: Primetime)
Samarbejdet mellem HP og Ferrari rækker derudover længere end racerbilens ydre. I Maranello og på banerne verden over har Ferrari taget HP’s teknologi i brug med avancerede computere, workstations og printere, der styrker teamets effektivitet og samarbejde.
Ved Miami Grand Prix 2025 kan fans desuden opleve HP Experience-zonen, hvor besøgende får indblik i, hvordan HP’s løsninger bruges i Formel 1, og hvordan teknologien kan overføres til arbejdspladser verden over.
Denis Kostic Primetime Læs mere om: Charles LeclercLewis HamiltonScuderia FerrariMiami04/05/25 - Miami - Formel 1 - FIA F1 |