(Foto: Dutch Photo Agency)
Der var lagt op til den helt store sæsonpremiere for Sebastian Øgaard og resten af MP Motorsport, som havde været hurtige under både test og træning forud for første afdeling af Eurocup-3 på Spa-Francorchamps. Forventningen til en startposition i de forreste rækker til weekendens to løb blev imidlertid udfordret i en uheldig kvalifikation, hvor motorproblemer på den indledende omgang satte det 19-årige formeltalent ud af spillet.
(Foto: Dutch Photo Agency)
Trods startpositionen bagest i det 15 biler store felt lykkedes det alligevel for Sebastian Øgaard at køre to stærke løb, hvor han især i weekendens første ræs satte det meste af feltet på plads ved at køre sig hele 10 positioner frem og slutte på en femteplads.
(Foto: Dutch Photo Agency)
– Set i lyset af, at vi måtte udgå fra kvalifikationen, endte det alligevel med at blive en ganske god weekend. Første ræs var lidt af et spil, eftersom det stoppede med at regne lige inden løbsstart, og vi startede på slicks og satsede på, at banen ville tørre op hurtigt. Det skete ikke, så jeg valgte at køre i pit under en safetycar og skifte til regnvejrsæk. Efter endnu en safetycar var jeg nået op til feltet igen, og kunne begynde at hente positioner ind, lyder det fra Sebastian Øgaard.
(Foto: Dutch Photo Agency)
– Weekendens andet ræs foregik på tør bane, så dér var der ikke så meget andet at gøre end at give den gas. Jeg fik en god start og kæmpede mig fremad og sluttede midt i feltet, hvilket var helt okay. Det blev absolut en helt anden weekend, end vi havde sat forventningerne op efter. Men på den postive side ved vi, at farten er god, så nu handler det bare om at fortsætte kampen herfra. Stor tak til hele teamet for et stærkt arbejde denne weekend.
(Foto: Dutch Photo Agency)
Efter sæsonpremieren på Eurocup-3 holder Sebastian Øgaard en samlet sjetteplads i mesterskabet. Anden afdeling afvikles den 27.-28. maj på Motorland i Spanien.
(Foto: Dutch Photo Agency) Carlos Communication Nikolaj Karlshøj Læs mere om: Sebastian ØgaardMotorland AragónSpa-Francorchamps07/05/23 - Spa-Francorchamps - Eurocup-328/05/23 - Motorland Aragón - Eurocup-3 |