Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formel 3000 - International

Jan Magnussen skal ikke køre løbet på Imola

Formel 3000 
11/04/03 

Formel 3000 - InternationalJan Magnussen fortsatte i dag sin Formel 3000 test for Team Den Blå Avis i Barcelona. Men efter formiddagens testkørsel, havde Jan Magnussen besluttet sig for, ikke at ville deltage i Formel 3000 løbet på Imola den 19. april.
 

"Barcelona er en speciel bane. Man har kun omkring halvanden time om formiddagen, hvor banen er rigtig god. Det er her de bedste omgangstider sættes og omgangstiderne falder drastisk herefter. Det er derfor utrolig svært at vide, om man efterfølgende arbejder i den rigtige retning med bilens setup og det er lige netop det, der var meningen jeg skulle kunne prøve af ved denne test. Desuden har teamet ikke to ens biler til Nicolas Kiesa og jeg, hvilket også gør arbejdet svært sammenligneligt. Jeg lånte nogle af de nye dele fra Nicolas' bil kort før frokost, men da var banen ikke længere på sit hurtigste. Det er mere end 3 år siden, jeg sidst har kørt en Formel racer (Champcar for Patrick Racing i 1999 - red.) og med kun 20 omgange i går og få omgange da banen var på sit bedste i dag, føler jeg mig derfor ikke ordentligt forberedt. Jeg har for ofte i karrieren været kastet ind i et team uden ordentlig forberedelse og det føler jeg ikke, at hverken Team Den Blå Avis eller jeg kan være tilfredse med. Jeg har det bedst, når jeg selv har styr på, hvad der foregår omkring mig og derfor har jeg fortalt Frank (Ludvigsen, dir. Den Blå Avis - red.) at jeg ikke er interesseret i at køre løb i Formel 3000, før jeg har fået flere testkilometer. Jeg er dog meget glad for, at Team Den Blå Avis har givet mig denne chance og modsat oplysninger i BT i dag, så har det aldrig været på tale, at jeg skulle betale penge for at køre hos Team Den Blå Avis. Men uden ordentlig forberedelse tror jeg altså ikke, at det er godt for nogle af os," fortæller Jan Magnussen fra Barcelona.

Formiddagens tider fra Barcelona

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Ricardo SperaficoColoni1:31,18411
2.Patrick FriesacherRed Bull Jr.1:31,61018
3.Townsend BellArden1:32,19135
4.Björn WirdheidArden1:32,31438
5.Rob NgyuenBCN1:32,64731
6.Vitantonio LiuzziRed Bull Jr.1:32,85521
7.Zsolt BaumgartnerColoni1:32,87533
8.Tony SchmidtAstromega1:32,89430
9.Yannick SchroederSuperfond IRS1:33,01136
10.Jeff van HooydonkAstromega1:33,08433
11.Enrico ToccaceloSuper Nova1:33,10146
12.Nicola KiesaTeam Den Blå Avis1:33,23828
13.Derek HillSuper Nova1:33,34839
14.Jaroslav JanisSuperfond IRS1:33,36833
15.Giorgio PantanoDurango1:33,40115
16.Nicolas MinassianBrand Motorsport1:33,81133
17.Rafele GianmariaDurango1:33,89122
18.Jan MagnussenTeam Den Blå Avis1:33,94838
19.Gary PaffettBrand Motorsport1:34,82030

Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  •  



    ASETEK SIMSPORTS