Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Tæt kamp om DM-point i Slagelse Rally 2022

DM Rally 
10/04/22 

Dansk Super Rally-turneringen fik med weekendens Slagelse Rally 2022 en hektisk start med 58 deltagende biler fra rallycentrum hos ZBC i Slagelse. Efter et tæt opgør på lidt under 110 kilometer hastighedsprøver kørte Kenneth Madsen og Mette Felthaus, Ruds Vedby/Horsens i deres Peugeot 208 T16 R5 i mål som løbets totalvindere og vindere af RC2-klassen med toptrimmede og hurtige 4-hjulstrukne biler.
 

Kenneth Madsen og Mette Felthaus førte fra start til mål og sluttede med et forspring på henholdsvis 28,4 sekunder og lidt over et minut foran rallyets to næsthurtigste hold.
På de to følgende pladser i generalklassementet fulgte henholdsvis Marco Gersager og Carina Møller, Solrød Strand/Hårslev, i Skoda Fabia R5 samt Ib Kragh og Ditte Kammersgaard, Juelsminde/København, i Hyundai i20 R5. Dermed sluttede de to sidstnævnte hold også som nummer to og tre i RC2-klassen.


Generalklassementets vindertrio ved målet. Fra venstre til højre, Ditte Kammersgaard, Ib Kragh, Mette Felthaus, Kenneth Madsen, Carina Møller og Marco Gersager
(Foto: specialpress@gmail.com)

Selv om de 4-hjulstrukne biler dominerede, var der på de tørre asfaltveje alligevel tre hold, som i 2-hjulstrukne biler formåede at blande sig i topstriden, idet de regerende Dansk Super Rally-mestre Jacob Madsen og Line Nedergaard, Ruds Vedby/Fårvang, i deres forhjulstrukne og 3-cylindrede Peugeot 208 Rally4 sluttede på en samlet fjerdeplads i generalklassementet og vandt samtidigt RC4-klassen.
Oliver Saust og Peter H. Rasmussen, Roskilde/Skibby, sluttede i deres ligeledes forhjulstrukne Opel Corsa Rally 4 på en generel femteplads, mens Casper Olsen og Mathias Bøgeholm, Vemmelev//Korsør, i Ford Fiesta sluttede på en generel tiendeplads.

Søndag kunne løbsleder Bettina Poulsen, Slagelse Auto Sport, se tilbage på et planmæssigt afviklet Slagelse Rally 2022.
- Det har været udfordrende, men jeg er glad og tilfreds, fordi deltagerne syntes, at det havde været et godt rally, fastslog Bettina Poulsen.

Samtidigt med det midtsjællandske åbningsløb dansk rallysport premiere på et nyt elektronisk system til tidtagning og overvågning på rallyets 10 afspærrede hastighedsprøver.
Systemet registrerer elektronisk hver enkelt deltagers køretid på prøverne og i tilfælde af uheld kan løbsledelsen med det samme se en havarists præcise position og dermed bane vej for en optimal indsats og forøget sikkerhed.
Totalvinderne Kenneth Madsen og Mette Felthaus i deres Peugeot 208 R5 førte fra start til mål. Her er de på en af dagens hastighedsprøver, en rundbane ved Ødemark
(Foto: specialpress@gmail.com)

I det solrige, blæsende og kolde forårsvejr blev der i alle vognklasser lagt hårdt ud for at få point på kontoen til mesterskabet i såvel Dansk Super Rally som til Dansk Automobil Sports Unions klassemesterskaber, så deltagerne pressede deres biler til det yderste og i nogle tilfælde mere end godt var og udgik derfor undervejs. I enkelte tilfælde resulterede det i afkørsler, og for en sikkerheds skyld blev de pågældende deltagere efterfølgende tjekket på sygehuset.
40 af 58 startende biler nåede til mål i rallycentrum efter det henved 240 kilometer lange Rally, som var den første af seks tællende runder til årets DIF-mesterskab Dansk Super Rally 2022.

Næste runde i DM-turneringen køres allerede den 30. april på Fyn.

Slagelse Rally 2022 / Slagelse Auto Sport

Morten Dam - autoMOTIV/specialpress

Læs mere om:
  • Slagelse
  • 09/04/22 - Slagelse - DM Rally - DM
  •