Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

FIA Formula 2

Christian Lundgaard tilbage på podiet - men uheldene fortsætter

FIA Formula 2 
18/07/21 

Christian Lundgaard kom på podiet ved fjerde afdeling af Formel 2, der blev afviklet på Silverstone i weekenden. Men det betød desværre ikke, at rækken af uheld Lundgaard har været ramt af i denne sæson stoppede. I afdelingens to andre løb sluttede Lundgaard og hans team ART Grand Prix igen udenfor pointene efter fejl Lundgaard ingen indflydelse havde på.
 

Christian Lundgaard startede første sprintløb fra Pole Position, men da starten gik tog koblingen ikke rigtig fat og Lundgaard røg ned på tredjepladsen. Lundgaard holdt placeringen til mål og fik dermed sin første placering tilbage på podiet siden første afdeling, der blev afviklet i marts.


(Foto: Getty Images)

Sidenhen har Lundgaard været forfulgt af uheld, tekniske fejl og forkerte strategier, hvilket fortsatte i weekendens to næste løb.

I andet sprintløb ville bilen ikke starte, da bilerne kørte ud på formationsomgangen og Lundgaard måtte starte som sidste mand fra fra pitten. Han kørte dog et stærkt løb og avancerede 9 pladser, men det rakte kun til en placering som nummer 13.

I søndagens hovedløb leverede Lundgaard en superstart og lå på syvendepladsen, men så ud til at avancere, da han gik i pit til det obligatoriske dækskifte efter 8 omgange. Ved pitstoppet blev venstre baghjul dog ikke sat ordentligt på, så da Lundgaard startede sprang hjulet af. Udover den ekstra tid det gav i pitten, gav det også en stop/go straf på 10 sekunder. Dermed har Lundgaard nu været udenfor pointene i 8 af sæsonens ialt 12 afviklede løb.

"Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige" sagde Christian Lundgaard efter hovedløbet. "Det var selvfølgelig dejligt at komme tilbage på podiet i første løb, men derudover er der ikke meget, at være tilfreds med. Vi lavede lidt ændringer på bilen fra første til andet løb, blandt andet på koblingen. Det betød så, at bilen gik i stå, da vi skulle sætte igang på formationsomgangen til andet løb. Basisbilen var ok og bilen til løbet søndag var god. Men her gik det galt i pitstoppet og det er en underdrivelse at sige, at vi fik langt fra det ud af det, som vi sigtede efter. Det går for meget op og ned og de ændringer vi laver, er for ekstreme, så vi lander for meget i den helt modsatte retning."

Stilling i Formel 2 efter 4. afdeling
1. Oscar Piastri, Prema Racing #2, 108 point
2. Guanyu Zhou, Uni-Virtuosi Racing #3, 103 point
3. Robert Schwartzman, Prema Racing #1, 91 point
4. Dan Ticktum, Carlin #5, 89 point
5. Juri Vips, Hitech Grand Prix #8, 85 point
6. Theo Pourchaire, ART Grand Prix #10, 65 point
-
12. Christian Lundgaard, ART Grand Prix #9, 28 point

Resterende løbskalender
5: 10-12/9 Monza, Italien
6: 24-26/9 Sochi, Rusland
7: 3-5/12 Jeddah, Saudi Arabien
8: 10-12/12 Yas Island, Abu Dhabi

Lundgaard Racing Press

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • Silverstone
  • 18/07/21 - Silverstone - FIA Formula 2
  •  



    ASETEK SIMSPORTS