Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Kører- & baneinformation

Tom Pedersen: ”Jeg har valgt at aflyse åbningsløbet”

Kører- & baneinfo 
16/04/21 

Der bliver ikke løb på Padborg Park den 24.-25. april
I weekenden den 24.-25. april var det planen, at Padborg Park skulle åbne sin 2021-sæson med populære klasser som Super GT og Legend Car på løbsprogrammet. Men løbet bliver ikke gennemført.
 

”Jeg har valgt at aflyse åbningsløbet,” siger baneejer Tom Pedersen og understreger: ”Det er min beslutning og min beslutning alene.”

”Alle, som kender mig, ved, at jeg brænder for motorsporten og for at afvikle race på banen. Kørere og teams vil gerne i gang med at dyrke deres sport. Frivillige og officials fra Motor Sport Sønderjylland har kæmpet for at få tilladelserne i hus, men det er mig, som har truffet beslutningen om, at vi ikke kører den 24.-25. april.”

Der er to grunde til, at Tom Pedersen har valgt ikke at åbne Padborg Park for race om en uge – også selv om det skulle ske uden tilskuere.

”Den ene grund er restriktionerne. Den anden er økonomien,” siger han. ”Selv om der nu arbejdes for at få publikum til superligakampe, er der mange restriktioner, vi som arrangører stadig skal overholde – selv om vi ikke må have tilskuere. Begår vi fejl, risikerer vi dels, at arrangementet bliver stoppet på dagen, dels, at vi får bøder. Og så er vi fremme ved den anden grund, og det er økonomien.”

”Det er ikke nogen guldgrube at arrangere racerløb – og slet ikke uden publikum. Der er mange omkostninger forbundet med hvert løb, og når der ikke kan komme tilskuere, og når deltagerne ikke kan invitere VIP-gæster og købe billetter til dem, er det kun deltagernes startgebyr, som skal dække alle vores omkostninger.”

Tom Pedersen er meget ked af den beslutning, han har måttet træffe, men føler også, at han har været nødsaget til at gøre det.

”Som arrangører ved jeg godt, at 2021 ikke bliver et normalt år som 2019 var, men jeg tør simpelthen ikke satse på at forsøge at gennemføre et arrangement med så store risici,” siger Tom Pedersen. ”Der er alt for mange risici forbundet ved at forsøge at gennemføre et arrangement, hvor vi skal være heldige, hvis det går i nul.”

”Men hvis det bliver muligt at gennemføre løbet på et senere tidspunkt, vil jeg og Motor Sport Sønderjylland gøre vores bedste for, at det kan lykkes.”

Padborg Park I/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 25/04/21 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  • 25/04/21 - Padborg Park - Formel 4 DK
  • 25/04/21 - Padborg Park - Formel 5
  • 25/04/21 - Padborg Park - Legend Car
  • 25/04/21 - Padborg Park - Seven Racing
  • 25/04/21 - Padborg Park - Special Saloon
  • 25/04/21 - Padborg Park - Super GT Danmark
  • 25/04/21 - Padborg Park - Yokohama 1600 Challenge
  • 25/04/21 - Padborg Park - Yokohama SuperCup
  •