Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

FIA Formula 2

Christian Lundgaard vil holde momentum

FIA Formula 2 
24/09/20 

Christian Lundgaard deltager i weekenden i årets tiende afdeling af Formel 2 mesterskabet, der afvikles i Sochi, Rusland. Der resterer kun tre afdelinger i årets Formel 2 mesterskab og Christian Lundgaard er opsat på at opretholde det momentum, han har haft de to seneste afdelinger, hvor han er avanceret til tredjepladsen i mesterskabet, der er rugeklasse til Formel 1.
 

Med seks podieplaceringer, heraf to sejre, har Christian Lundgaard det meste af sæsonen gjort sig gældende i toppen af det stærke Formel 2 fest. Lundgaard og hans team ART Grand Prix kæmpede midt på sæsonen med at finde den rette opsætning, men de to seneste afdelinger, hvor Lundgaard scorede hhv. 27 og 29 point har bragt Lundgaard tilbage i kampen om mesterskabet, hvor han kun er 16 point efter førende Mick Schumacher.


Christian Lundgaard vil holde momentum.
(Foto: Getty Images)

"Vi har bygget moment op de to sidste weekender, hvor vi scorede gode point" fortæller Christian Lundgaard fra Rusland. "Det moment vi har bygget op, skal vi holde fast i i denne weekend og ved de to sidste løb i Bahrain. Vi er begyndt at forstå dækkene (der er ny 18 tommer størrelse til denne sæson - red.) og bilen bedre og jeg føler selv, vi har fundet det, der manglede i Barcelona og på Spa. Men fredagens træning vil hurtigst vise, om vi er der, hvor vi skal være.

Jeg har selv gode oplevelser på banen, hvor jeg vandt i 2017 og ART Grand Prix vandt mesterskabet med de Vries her sidste år. Så de har et godt kendskab til banen og kan de levere en god bil og vi kan finde farten på de nye dæk, så ser det godt ud".

Fakta om Formel 2

Stilling i Formel 2 efter 9. afdeling
1. Mick Schumacher, Prema Racing #22, 161 point
2. Callum Illot, Uni-Virtuosi Racing #4, 153 point
3. Christian Lundgaard, ART Grand Prix #6, 145 point
4. Robert Shwartzman, Prema Racing #21, 140 point
5. Nikita Mazepin, Hitech Grand Prix #24, 127 point
6. Yuki Tsunoda, Carlin #7, 123 point

Tidsskema for 10. afdeling af Formel 2
Træning, fredag kl. 8.35-9.20
Kvalifikation, fredag kl. 13.00-13.30
Hovedløb 28 omgange med tvunget dækskifte, lørdag kl. 9.15-10.15
Sprintløb 21 omgange, søndag kl. 9.55-10.40

Pointfordeling i Formel 2
I kvalifikation gives point til Pole Position: 4
I hovedløbet gives point til top ti: 25-18-15-12-10-8-6-4-2-1 + 2 point til køreren i top ti med hurtigste omgang.
I sprintløbet gives point til top otte: 15-12-10-8-6-4-2-1 + 2 point til køreren i top ti med hurtigste omgang.

Resterende løbskalender
10: 25-27/9 Sochi, Rusland
11: 27-29/11 Bahrain
12: 4-6/12 Bahrain (ydre bane-layout)

Formel 2 kan følges live på den officielle F1 TV App eller på TV3 Sport.

Lundgaard Racing Press

Jan Kaiser

Læs mere om:
  • Christian Lundgaard
  • ART Grand Prix
  • Sochi
  • 27/09/20 - Sochi - FIA Formula 2
  •  



    ASETEK SIMSPORTS