Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

DTM

El vil fylde endnu mere i Audis motorsportsprogram

DTM 
29/04/20 

DTM - Siger farvel til DTM
I omstillingen mod at blive leverandør af premium mobilitet med et CO2-neutralt aftryk, justerer Audi sit motorsportsprogram. Mærket med de fire ringe vil således ikke fortsætte sit engagement i DTM touring car racing serien efter 2020 sæsonen. Ledelsen i AUDI AG har truffet beslutningen også i lyset af de økonomiske udfordringer som følge af corona-pandemien og har meddelt det til DTM's paraplyorganisation mandag den 27. april.
 

Derfor vil det succesfulde engagement i Formel E og i customer racing være centrum for Audi's fremtidige motorsportsaktiviteter. Audi har været repræsenteret i Formel E, lige siden den populære fuldt elektriske racerserie blev startet i 2014. Med 41 trofæer har Audi Sport ABT Schaeffler været det mest succesfulde Formel E-hold gennem årene. Uden for banen planlægger Audi at generere omkring 40 procent af sit salg med elbiler og plug-in-hybrider i 2025.


(Foto: Audi Sport)

"Audi har formet DTM, og DTM har formet Audi. Det viser, hvilken kraft der ligger i motorsport – teknologisk og følelsesmæssigt," siger Markus Duesmann, CEO i AUDI AG. "Den energi vil vi bruge til at drive vores transformation mod at blive leverandør af sportslig, bæredygtig elektrisk mobilitet. Derfor fokuserer vi også vores indsats på racerbanen og konkurrerer systematisk om morgendagens 'Vorsprung'. Formel E tilbyder en meget attraktiv platform for dette. Som supplement hertil undersøger vi andre progressive motorsportsformater for fremtiden."

Audi ser tilbage på en yderst succesfuld tid i DTM. Med 23 mesterskabstitler, herunder 11 kørertitler, mere end 114 sejre, 345 podieplaceringer, 106 pole positioner og 112 hurtigste omgange, har Audi formet DTM fra 1990 til 1992 og fra 2000 og fremefter. Med tre ud af tre mulige mesterskabstitler, talrige podier og mange andre rekorder har 2019 hidtil været Audis mest succesfulde DTM-sæson i mærkets historie.

AUDI Danmark
 



ASETEK SIMSPORTS