Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formel 1

Festfyrværkeri i Abu Dhabi

Formel 1 
01/12/19 

Hamilton vinder sidste løb
En lang sæson sluttede i Abu Dhabi med en overlegen sejr til Lewis Hamilton. Et i bedste fald middelmådigt løb sluttede med det store festfyrværkeri. For det gør det altid i Abu Dhabi, men selvom fyrværkeri er nydeligt, ville det være sjovere med en fest under løbet, i stedet for bagefter.
 

Hamilton vandt fra sin pole position. Det er sådan verdensmestre gør. Eller også gider de ikke rigtigt og ender med et middelmådigt resultat. I virkeligheden er det nok et spørgsmål om omstændigheder. Hvis man som nyeslået mester, har medvind, er der ingenting der bekymrer, ingenting der forstyrrer, højest mekanik der driller, og det er efterhånden ret sjældent. Hvis man derimod ikke har medvind, er der nok heller ikke meget motivation til at finde noget frem fra dybet af en selv. I dag var Hamilton i den første situation og han sejr var der aldrig tvivl om.

Verstappen blev nr. 2 efter en duel med Leclerc. Undervejs i løbet beklagede hollænderen sig flere gange over, at tingene ikke fungere optimalt, hvilket stod i kontrast til hvordan han kørte. Måske var han bare nervøs, måske var det for at sende et vildledende signal til hvem der end måtte lytte med. Men faktum var, at bilen virkede i storform og hans overhaling af Leclerc var præcis og ren.

Leclerc holdt så fast i 3. pladsen, selvom han mod slutningen var under et lettere pres. Han kunne ikke gøre så meget anderledes, den unge monegasker, end det han gjorde. Han forsøgte med det han havde, men Ferrari var ikke bedre i dag. Og resultatet er ikke sikkert. Ferrari blev inden løbet meddelt, at de efter løbet skulle stille til en høring vedrørende forbruget af brændstof.

Bottas startede sidst og endte som nr. 4. Bedre kunne han ikke gøre det i dag, men det viser jo også en hel del om Mercedes bilens overlegenhed. At starte bagerst er ikke den store hæmsko for dem. Mod slutningen fangede han Leclerc, men kunne ikke rigtig gøre noget.

Vettel blev nr. 5 efter en enkelt god indsats, en overhaling der sendte ham forbi Albon mod slutningen af løbet. Ellers virkede tyskeren rimelig uengageret i dagens løb. Måske egentlig ganske forståeligt. En lang sæson er ovre, resultaterne har været svingende og flere gange har han selv været skyld i, at tingene er gået skævt. Vettel burde måske lige overveje sin tilgang her i de næste par uger.

Albon blev nr. sidst of the best. Han har haft nogle gode løb, og nogle mindre gode løb, men om han virkelig er en forbedring i forhold til Gasly er lidt tvivlsomt. Han får et år mere til at vise, at han er værd at satse på, men listen over Red Bulls ikke helt fantastiske kørere er lang!

Perez blev nr. 7 foran Norris, Kvjat og Sainz. Perez havde et godt løb efter en lidt shaky start hvor Stroll skubbede lidt til Gasly, der så skubbede lidt til Perez. Norris havde et rigtig fint løb og Kvjat lavede en super overhaling på den snart forhenværende Hülkenberg. Tyskeren endte uden for pointene efter en god indsats, og dermed sluttede en karriere der aldrig helt blev det til det, den lovede i starten. I en anden tid ville det være blevet til mere, men når resultaterne er forbeholdt tre hold, er det svært at være lige udenfor.

Og så sluttede det ellers med donuts og fyrværkeri og alting. Om en tre og en halv måned er de i gang igen. Nu med 22 løb i kalenderen. Man må håbe, at spændingen i løbene retfærdiggør de 22 søndage næste år.

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Yas Marina Circuit
  • 01/12/19 - Yas Marina Circuit - Formel 1 - FIA F1
  •  



    ASETEK SIMSPORTS