Richard Burns sluttede på andenpladsen i et rally, der bød på nogle af VM seriens barskeste hastighedsprøver.
"Det har været et godt rally for os, og det føles godt at føre VM igen," erklærede en tilfreds Ricard Burns ved målet "Vi har nydt godt af en stabil og driftsikker bil og det har været nøglen til dette resultat. Vi pressede hårdt på de først prøver på sidste etape. Vi vidste af det var umuligt at fange Carlos Sainz (der vandt rallyet for Citroën), men vi ville gerne lægge mere afstand til Francois Duval på tredjepladsen."
(Foto: Peugeot)
Taktikken lykkedes til fulde. Richard Burns forsvarede sin andenplads og reducerede afstanden til Carlos Sainz med hele 32,4 sekunder på søndagens etape.
Men barske tyrkiske hastighedsprøver tog deres told i feltet og det gik ikke mindst ud over topholdene.
En af de første, der løb ind i problemer var vinderen fra forrige afdeling, Marcus Grönholm. Han fik problemer med servostyringen på sin Peugeot og satte så meget tid til på rallyets første etape, at han faldt helt ned som nummer femten.
Teamet besluttede dog at holde den regerende verdensmester i rallyet, og han kæmpede sig op til niendepladsen og et enkelt VM point.
"Teamet tog den rigtige beslutning, men det var svært at finde motivationen, " indrømmende Grönholm.
Teamets anden finske kører, Harri Rovanpera, var ikke mindre uheldig. Han erobrede føringen på første etape og opbyggede en solid føring, men måtte udgå da han ramte en af de utallige sten på prøverne og beskadigede 206'erens baghjulsophæng.
Til gengæld måtte Peugeot's asfaltspecialist, Gilles Panizzi, finde det helt store smil frem, da han sluttede på femtepladsen og dermed scorede sit bedste resultat på grus til dato med en privatanmeldt Peugeot 206 WRC.
Aktuel Motorsport Information fra Peugeot SportOne Læs mere om: 02/03/03 - Tyrkiet - WRC |