Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally

Travl weekend for Rally Team Mejer

Rally 
08/08/18 

Efter en tiltrængt sommerferie, venter anden halvdel af sæson 2018 på de hurtige rallybiler.
Rally Team Mejer bruger BIRCH Tvilum Rallyshow i Fårvang, fredag den 10. august, samt Munkebjerg Hill Climb med start ved Munkebjerg Hotel i Vejle den 12. august, som opvarmning til efterårets udfordrende DM rally-sæson, der starter d. 8. september, når 5. afdeling af DM køres ved Ikast.
 

De seneste to år har Heino Mejer vundet Munkebjerg Hill Climb generelt, hvilket har givet ham tilnavnet ”Kongen af Munkebjerg”. I 2018 udgaven satser han hårdt på at lave hattrick, og dermed indtage øverste plads på podiet for tredje gang.


Heino Mejer i en kontrolleret udskridning lige inden mål i Munkebjerg Hill Climb 2018
(Foto: rallypics.dk – Viggo Johansen)

Der vil, både ved BIRCH Tvilum Rallyshow i Fårvang, og ved Munkebjerg Hill Climb, være rig mulighed for at komme ud at se de mange fine rallybiler der deltager.
Rally Team Mejer er parat til en god rallysnak og fremvisning af bilerne i serviceområderne ved begge løb.
Efter forårets rally afdelinger, har både Heino Mejer / Bo Mølgaard og Kurt Mejer / Steen Bøgelund et godt udgangspunkt for at køre sig i top i efterårets afdelinger af de forskellige turneringer.


Rallyshow i Fårvang 2017 - Kurt Mejer viser publikum hvad en Volvo 242 Turbo kan
(Foto: rallypics.dk – Viggo Johansen)

Både Heino Mejer og Kurt Mejer er godt forberedte til efterårets udfordringer – begge teamets Volvo 242 Turbo er i sommerpausen blevet renoveret og optimeret, så de er klar til endnu et halvt år for fuld speed.

Heino Mejer, skal sammen med Bo Mølgaard forsvare deres topplacering i DM-sammenhæng, hvor de efter fire afdelinger ligger placeret som nr. 4, kun overgået af langt nyere, hurtigere 4-hjulstrukne biler.


Heino Mejer vil i 2018 forsøge at lave hattrick, så han for 3. gang kan bestige øverste plads på podiet i Munkebjerg Hill Climb
(Foto: rallypics.dk – Viggo Johansen)

Kurt Mejer og Steen Bøgelund i den anden Volvo 242 Turbo, satser på at forbedre deres placeringer i Mini Rally Syd turneringen i den historiske klasse, og forhåbentlig kravle lidt op ad rangstigen i DM-sammenhæng.

Efterårets løbskalender er omfattende. Der skal køres om både det danske mesterskab i rally – det danske mesterskab i mini rally – det danske mesterskab for historiske biler, og endelig kæmpes der om placeringerne i den lokale Mini Rally Syd – turnering.


Der er altid stor interesse for de gamle Volvo 242 Turbo, når serviceområdet besøges af publikum
(Foto: rallypics.dk – Viggo Johansen)

Rally Team Mejer ser frem til efterårssæsonen, som gerne skulle køres uden afkørsler og mekaniske problemer.

Rally Team Mejer

Viggo Johansen
rallypics.dk


Læs mere om:
  • Heino Mejer
  • Kurt Mejer
  • Fårvang
  • Munkebjerg
  • 10/08/18 - Fårvang - Rally
  • 12/08/18 - Munkebjerg - Hill Climb
  •