Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Danish Supertourisme

Planen holdt for Nymark

Supertourisme 
22/05/17 

Frederik Nymark og Nymark Racing fik stort set udført en planlagt weekend i Mindeparken i Århus. Planen betød blandt andet point på mesterskabskontoen, men resultatet kom ikke uden hårdt arbejde og lidt held.
 

På den smalle bybane omkring Mindeparken er det svært at overhale, derfor er en god tid i kvalifikationen ret vigtigt, da startplaceringerne ikke ville blive vendt til første løb, som man ellers gør i Supertourisme serien.


(Foto: Motorsporten.dk)

Efter lørdagens kvalifikation havde Frederik Nymark kørt den fjerdebedste tid og var selv tilfreds med resultatet. Samtidig skulle han starte to placeringer foran sin værste konkurrent i mesterskabet.

Det er altså med et godt udgangspunkt at Frederik starter første løb og han får endda lidt hjælp fra lykkens gudinde. Lige bag Frederik bliver hans konkurrent til mesterskabet involveret i et uheld og taber en del placeringer.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det betyder at teamets plan om at køre taktisk og undgå uheld og slagsmål med andre konkurrenter, nu kan sættes fuldstændig i værk. Den lidt forsigtige og taktiske kørsel betyder at Frederik ikke presser bilen maximalt og han slutter løbet som nummer seks.

Nummer seks er også der hvor den unge Nymark starter sit andet løb søndag formiddag. I fronten af feltet er løbet ret statisk selv om der bliver kørt tæt, så Frederik holder sin placering hele løbet igennem.


(Foto: Motorsporten.dk)

Til weekendens finaleløb kører Frederik igen sikkert og taktisk, men han sætter en enkelt placering til, inden løbet bliver stoppet før tid. Det er et af de uheld som Frederik selv har undgået hele weekenden, som gør at løbet stoppes på den femte omgang.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det skal hurtigt vise sig at teamet desværre ikke er gået fri for uheld. Det er nemlig teamets AM kører Christian Loft, som har været involveret i et voldsomt uheld.

Christians weekend havde ellers været god og han havde kørt en del point ind til sit AM Mesterskab. Men på langsiden rammer han og en konkurrent hinanden, mens de kører side om side. Det sætter bilerne i slinger og de rammer ind i betonvæggen og river hegnet mod publikum i stykker.


(Foto: Motorsporten.dk)

På trods af uheldet fik Christian gode point til AM mesterskabet og holder sin andenplads i mesterskabet. Det ser endnu bedre ud for Frederik Nymark, som på grund af sin taktiske kørsel og lidt held nu fører DST mesterskabet.

Næste gang Frederik skal i bilen bliver det i hans mors hjemland Norge, hvor der skal køres på Rudskogen den 18. og 19. juni.

Selch

Læs mere om:
  • Christian Loft
  • Frederik Nymark
  • Nymark Racing
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 21/05/17 - Mindeparken (Gadeløb) - Supertourisme
  •  



    ASETEK SIMSPORTS