Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
13/04/16 

Det sker i weekenden: F1, FIA WEC, ELMS, IMSA etc.

Den kommende weekend byder for alvor på stor aktivitet på de internationale baner. Der er masser af danskere i aktion.
 

Kevin i Kina
Tredje afdeling af VM i Formel 1 køres den kommende weekend på Shanghai International Circuit.
Kevin Magnussen og Jolyon Palmer er igen til start for Renault F1. Løbet og træningen vises som sædvanlig live på Viasat, se hvornår på www.viasat.dk/tv-guide

WEC og European Le Mans på Silverstone
FIA World Endurance Championship (WEC) afvikler søndag årets første afdeling; af ni tællende. Det sker på traditionsbanen Silverstone i England, og fire danskere er til start, alle i GTE-klasserne. I GTE Pro er Marco Sørensen og Nicki Thiim til start for Aston Martin, mens Michael Christensen er klar for Porsche. David Heinemeier Hansson er til start for Porsche i GTE Am. Eurosport viser afslutningen af løbet fra kl. 17. Se også www.fiawec.com
På samme bane afvikles lørdag første afdeling af den Europæiske Le Mans Series (ELMS). Her er Formula Racing med Johnny Laursen, Mikkel Mac og Christina Nielsen til start i Ferrari i klassen LM GTE, mens Morten Dons starter i LMP 3 for RLR Msport. Der er 45 biler tilmeldt.
Løbet livestreames på www.europeanlemansseries.com

Gadeløb i Long Beach
Jan Magnussen er som vanligt til start i GT Le Mans-klassen for Corvette Racing i det klassiske byløb i Long Beach, Californien. Danskeren er makker med Antonio Garcia.
I Pirelli World Challenge er der debut til Ronnie Bremer.
Se mere på www.imsa.com

Debut til Nicklas Nielsen
Et af de største navne i international karting, danske Nicklas Nielsen, får den kommende weekend debut i ADAC Formel 4-mesterskabet. Det sker for Neuhauser Racing på banen i Oschersleben. Nicklas skal den kommende sæson også deltage i Audi TT Cup som indplaceret i Audis officielle Racing Academy. Følg Nicklas Nielsen på Facebook: www.facebook.com/pages/Nicklas-Nielsen/483503575109941

Åbningsløb EM Rallycross
Ulrik Linnemann og dennes nye holdkammerat Daniel Nielsen er blandt de startende i årets første afdeling af EM Rallycross, Super 1600. Det foregår på banen i Montalegre, Portugal.
Ulrik jagter EM-guldet, mens Daniel er debutant på den internationale scene.
Årets EM køres over seks afdelinger, se mere på www.rallycross.com

Danskere i engelsk formelrace
Anden afdeling af det nye britiske Formula 3 Championship køres den kommende weekend på Brands Hatch. Jan Jønck er til start for Sean Walkinshaw Racing efter en lovende debut på Snetterton for to uger siden.
På Donington Park er Patrik Matthiesen og Nicolai Kjærgaard til start i anden runde af MSA Formula 4 Championship.

Åbningsløb i Dansk Super Kart
Københavns Gokart Bane lægger asfalt til årets første store kartløb i Danmark. Dansk Super Kart (DSK) har modtaget en kraftig saltvandsindsprøjtning i form af sponsorstøtte fra bl.a. Formula Automotive, Rapido Rejser, FDM, Mini Trans, Dansk Metal, Team Danmark og Vega. Hensigten er at bringe løbsafviklingen ved DSK på højde med det bedste i udlandet, bl.a. med nyindkøbt videoudstyr, fast stab af officials, øget teknisk kontrol og generelt bedre afvikling. Omkring 100 deltagere i fem forskellige klasser er til start.
Følg med på https://www.facebook.com/dasukarting - her kan man også se promovideo for serien.
Løbet afvikles af LUG, se mere på www.lug-kbh.dk

Siden sidst

Den tidligere europamester i karting, Nicolaj Møller Madsen, fik en fin debut i BlancPain Sprint Series i åbningsløbet på banen i Misano. Fynboen og holdkammeraten hos Audi-teamet Phoenix Racing, Marcus Pommer, kom i mål om nr. 15 i hovedløbet blandt de 39 startende biler. Nok endnu vigtigere er, at holdet vandt Silver Cup-klassen for unge kørere under 23. I lørdagens sprintrace blev Nicolaj og Pommer nr. 19, og nr. 2 i Silver Cup.
Se www.blancpain-gt-series.com