Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
16/03/16 

Tidernes hidtil mest omfattende sæson i Formel 1 skydes i gang den kommende weekend. Australiens Grand Prix er det første af i alt 21 løb i 2016, hvilket er rekord i antal afdelinger.
 

Set med danske øjne retter interessen sig først og fremmest mod Kevin Magnussens comeback for Renault, efter et år på bænken hos McLaren. Den 23-årige dansker blev præsenteret som den ene af det genopstandne Renault-teams to kørere 3. februar og har siden gennemført to vellykkede testkørsler i Barcelona.
Danskeren er holdkammerat med englænderen Jolyon Palmer.
Viasat ved TV3+ og TV3 Sport viser igen i år alt fra træning og løb i Albert Park, Melbourne. Se hvornår på www.viasat.dk/tv-guide


(Foto: DASU)

Fire danskere til start i Sebring
49 biler er tilmeldt årets udgave af det berømte Twelve Hours of Sebring i Florida, der køres lørdag d. 19. marts. Fire danskere er til start, heriblandt sidste års vinder af GT LM klassen Jan Magnussen. Danskeren deler sin Corvette med Antonio Garcia og Mike Rockenfeller. Årets Bilsportskører Michael Christensen må regnes for en af Magnussens hårdeste konkurrenter i sin Porsche 911 RSR, som Michael deler med Earl Bamber og Freddie Makowiecki. I klassen GTD er Christina Nielsen til start for Scuderia Corses Ferrari, mens David Heinemeier-Hansson er klar i PC-klassen for Starworks.
Læs mere på www.imsa.com

12 timer på Mugello
Langdistanceserien 24H tager hul på den europæiske del af serien den kommende weekend; ligeledes et løb over 12 timer. Det sker på Mugello i Italien, og der er ni danskere til start; herunder Team Danmark-talentet Nicolai Sylvest. Den 18-årige Nordsjællænder har fået plads hos Massive Motorsport, hvor han deler en Aston Martin Vantage med de to tidligere Le Mans vindere Casper Elgaard og Kristian Poulsen samt Roland Poulsen.
Læs mere på www.24hseries.com

Anden runde af WSK Super Masters
Nicklas Nielsen fører og Christian Lundgaard er på tredjepladsen i klassen OK inden anden runde af WSK Super Masters, der køres den kommende weekend i Sarno ved Napoli. I OK Junior er Noah Watt på syvendepladsen.
Følg med på www.wskarting.com

Cato Poulsen forsvarer føring
Det tegner godt for unge Cato Poulsen, der inden næstsidste runde af Formula Gulf-serien i De Arabiske Emirater er i spidsen for serien med 238 points. Løb køres på Grand Prix-banen Yas Marina.
Se http://fg1000.net/

Siden sidst

Danske kartkørere brillerer i udlandet
De bedste danske kartkørere fortsætter hvor de slap i 2015. Nicklas Nielsen har vundet to ud af de tre OK- løb, han hidtil har deltaget i denne sæson, og Christian Lundgaard har ligeledes fået en flot start i seniorkategorien med to podiepladser af to mulige.

Sidste weekend hentede Emil Dose en andenplads i samme klasse i Trofeo Margutti, mens Noah Watt sluttede på fjerdepladsen i OK Junior.

Nicklas Nielsen og Patrick Egsgaard er sluppet gennem nåleøjet og er blandt de 20 tilmeldte i årets udgave af Audi TT Cup.

Nicolaj Møller Madsen deltager i 2016-udgaven af Blancpain Sprint Series for Audi-teamet Phoenix.

Mikkel Jensen har gennemført de første test forud for åbningsløbet 2.-3. april i FIA European Formula 3 Championship. Århusianeren stiller igen til start for Mücke med støtte fra Mercedes.

En række unge formelkørere gør klar til sæsonen i forskellige kategorier:
- Jan Jønck. Deltog sidste år i ADAC Formel 4, men skifter i år til BRDC Formula 4 i England
- Kasper Larsen. Til start i NEC Championship for Formel Renault for danske Keo Racing
- Patrik Matthiesen. Skifter efter et år i Ginetta Junior til MSA Formula 4
- Nicolaj Kjærgaard. Esbjergenseren debuterer i bil som deltager i MSA Formula 4 i England
- Casper Røes Andersen. Debut i den franske Formel 4-serie