”Det gik langt bedre end forventet,” siger han. ”Der var meget glat på hastighedsprøven, og de små hastighedsprøver er ellers ikke lige mig.”
Der var pokal, blomster og flasker til Jesper Bisted efter klassesejren i Fårvang
I de tre indledende heats i Tvilum Rallyshow var der i klassen ingen, som var foran Jesper Bisted. Eller på siden af ham. Lige med undtagelse af en enkelt træpalle, der blev brugt som banemarkering og i et splitsekund pulveriseret.
”Jeg strejfede lige pallen, men det var heldigvis en af de billige engangspaller, så det var den, som tabte kampen. Vi kunne fortsætte heatet uden problemer,” siger køreren fra Bisted Motorsport, der skulle prøve sin renoverede motor for første gang.
”Mine genopbyggede motor fungerede og stort set alt var perfekt. Vi havde lidt for lidt luft i et dæk i første heat, men derudover var der ingen problemer for os.”
Den 15. august gælder det så tredje afdeling af Danmarksmesterskabet i rally. Bilen er klar. Jesper Bisted er klar. Men det er co-driver Arly Larsen ikke…
”Inden løbet blev rykket frem i kalenderen, havde Arly booket ferie, så det bliver i stedet Arne Pagh, som skal læse noter for mig næste gang. Jeg glæder mig til at få den gamle mand med igen,” siger Jesper Bisted om DM-løbet, som finder sted på Møn.
”Som jeg husker det, er det gode prøver, arrangørerne bag Gjønge Rally laver. Det er et minirally, så det er lidt korte prøver, men jeg tror nok, at det skal blive et fint løb.”
Bisted Motorsport Læs mere om: Jesper BistedFårvang07/08/15 - Fårvang - Rally |