Vi taler om Spa-Francorchamps.
Legendarisk racerbane i Ardenner-bjergene i det østlige Belgien, hvor der er blevet kørt VM-løb for Formel 1 og sportsvogne. Og hvor der i weekenden også køres en afdeling af Danmarksmesterskabet for Formel Ford.
”Det var en fed bane,” fortalte Formel Ford-Danmarksmesteren Nicolai Sylvest, Jægerspris, efter at han i 2012 kørte et løb på banen – et løb, som desværre endte med et gigantisk crash. ”Flere steder på banen når farten over 200 km/t.”
Sander Wichmann Mortensen har været sæsonens store overraskelse. Tager han sin første sejr på Spa-Francorchamps? (Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)
Spa-Francorchamps er en hurtig bane. Men det er også en krævende bane.
Næsten syv kilometer i længde er banen, men udfordringerne stopper ikke her. Der er store niveauforskelle, og placeringen i Ardenner-bjergene gør samtidig, at vejret er noget af en joker. Det ene øjeblik kan solen skinne. Det næste kan regnen sile ned.
Det er denne udfordring, som de danske Formel Ford-kørere står overfor. Mathias W. Smith, Nibe, Christian Schandorff og Frederik Schandorff, begge Rønde, er de tre kørere, som har delt årets sejre mellem sig. Men kampen spidser i denne weekend til. Den regerende mester – Frederik Schandorff – er skiftet til DTC-klassen, så nu skal der kæmpes, uden at vanevinderen har en finger med i spillet.
Christian Schandorff topper tabellen forud for løbene på Spa-Frandorchamps (Foto: Henning Smed / DanskerBiler.dk)
Kasper Larsen, Aalborg, og Sander Wichmann Mortensen, Valby, har ved årets to første mesterskabsafdelinger banket på i toppen, og måske bliver weekenden på Spa-Francorchamps det løb, hvor de kommer til tops?
Læs mere om: Spa-Francorchamps07/06/15 - Spa-Francorchamps - Formel Ford - DK |