| SimonTirsgaard udtalte efter hjemkomsten fra Spanien: ”Den nye BMW S1000RR 2015 har fået en omfattende opgradering i forhold til min tidligere BMW. Styreegenskaberne er forbedret, og cyklen virkede meget nem at få rundt på banen, bl.a. takket være det nye og mere fleksible stel."
Ny forbedret quickshifter med BLIP funktion, dvs. nedskiftning af gear uden brug af kobling og med elektronisk styring af gasgivning - Ride-by-wire.
"Med den gamle cykel havde jeg hele tiden i baghovedet, at der var en mulighed for en gearskifte fejl, med den nye Quickshifter er det en helt anden sag, ingen brug af kobling og elektronikken sørger for at den kommer i gear. Det virker fantastisk!"
"Det nye Ride-by-wire kombineret med den nye Traction Control virker som det skal, og er mærkbart når maskinen reducerer kræfterne på grund af hjulspind."
"Jeg kom meget hurtigt op i fart på banen, og i forhold til andre deltagere på banen, der testede deres superbike cykler op til den kommende sæson i England – Frankrig og Spanien, er jeg meget tilfreds. Det ser ret lovende ud med den nye BMW cykel."
"Og tusind tak til FMP for at gøre turen til Spanien mulig” slutter Simon.
Nu skal cyklen optimeres inden for rammerne af det tyske IDM Superstock 1000 reglement, ligesom de sidste nye stumper skal monteres og justeres. Cyklen skal også males hos vores nye sponsor J B Autolakering, Skjern.
NB. Den nye BMW S 1000 RR 2015 kan ses lørdag den 07.02.15 hos Xpedit i Ølgod og Farum
Tirsgaard Racing
Preben Nielsen
|