Toyota Danmarksmester |
Økonomiløb 06/11/02
|
|
- i økonomiløb 2002 Toyotas dygtige økonomikører Ole Nielsen og medkører Torben Arp sikrede i weekenden - sig selv og Toyota - Danmarksmesterskabet i økonomikørsel i deres Toyota Corolla 2.0 D-4D (diesel). |
|
"Det var et af de mest perfekte løb vi har kørt hele sæsonen. Spændingen var enorm, da vi efter de 305 km kom frem til sluttankningen. Vi var klar over, det ville blive et meget tæt opløb om guldet. Ved tankningen af Corollaen stoppede måleren på 13,48 liter svarende til 22,66 km/l, og selvom de fleste billister ville være mere end tilfredse med dette resultat, var det en anelse mindre end vi havde forventet", fortæller Torben Arp efter bedriften.
"Da vores nærmeste konkurrenter K.O. Jensby og Hardy Madsen i Peugeot 206 startede tankningen steg spændingen. Skulle de have chancen for at vinde titlen, skulle de tanke mindst 12,5 liter. Tælleren fortsatte forbi det magiske tal, og vi kunne med en forholdsmæssig større forbedring af ECE-normen, endeligt kåres som vindere af mesterskabet", beretter en glad kører Ole Nielsen.
Ole Nielsen og Torben Arp blev generelle vindere af løbet, og det var deres fjerde generelle sejr i årets mesterskab. Ole Nielsen, der har kørt økonomiløb siden 1961 - de seneste seks år sammen med Torben Arp - har dermed vundet to Danmarksmesterskaber og tre nordiske mesterskaber med Toyota.
Resultatet af Danmarksmesterskabet i økonomiløb 2002:
|
Plac. | Kørere | Bil | Point |
|
1 | Ole Nielsen/Torben Arp | Toyota Corolla 2.0 D-4D | 200 |
2 | K.O. Jensby/Hardy Madsen | Peugeot 206 HDI | 198 |
3 | Bjørn og Birgitte Rechnagel | Honda Civic | 191 |
|
|
|
| |