Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Danish Thundersport Championship

Godkendt og godt tilfreds

DTC 
01/07/14 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipEndnu engang i denne DTC sæson stillede Racing Factory og Ronnie Bremer op til race i ukendte omgivelser. Rudskogen i Norge dannede rammerne om den 3. afdeling i DTC 2014 sæsonen, i dagene fra den 20 til 22 juni. En motorbane der er godt 3.300 meter lang.
 

En bane der har flere hurtige passager end de danske baner, og hvor flere af teamets faste medlemmer ofte har serviceret alverdens forskellige racerbiler.

Fredagen blev brugt til at teste forskellige opsætninger. Teamets Camaro racer var allerede hjemme fra værkstedet i Hvidovre opbygget med et basis set-up, ud fra den viden Ronnie Bremer har fra sine mange år i international motorsport.

Og den var ikke skudt helt ved siden, for det viste sig hurtigt for teamet, at når der ellers var plads på banen til at få en fri omgang, så kunne Ronnie Bremer køre tider som ikke lå langt fra de kørere, der havde domineret i selvsamme løb året før.

Fuld af fortrøstning fortsatte fredagens testpas med at afprøve hvordan forskellige set-up ændringer påvirkede raceren og den store lærebog blev tæt skrevet med masser af gode data.


(Foto: Pia Frank)

Til lørdagens tidtagning var målet at komme mellem de første 10, da disse 10 søndag morgen skulle dyste i Super-pole om den endelige stratplacering til Heat 1. Det lykkedes uden de store problemer - og dog, så kan mekanik jo drille og det gjorde det da også.
Ronnie Bremer kom lidt for tæt på en curb på sin ud-omgang og måtte fortsætte tidstagningen uden sin frontsplitter, der var blevet slået løs ved mødet med curben.

Super Pole var næste udfordring, hvor kørerne enkeltvis sendes på banen og har en flyvende omgang til at sætte en tid - og en tid satte Ronnie Bremer. En tid der gjorde ham til en sikker P5 til starten på Heat 1 og dog. Da bilen returnerede til pitten var det en ikke ovenud tilfreds Ronnie Bremer der steg ud af sine racer. Ronnie fortæller:

- Jeg kom egentlig rigtig godt afsted på min flyvende omgang og det rigtig godt gennem banens første sving. Midt i andet sving fornemmede jeg en begyndende understyring og det synes jeg fulgte mig helt til slutflaget. Jeg er sikker på at jeg havde mere fart i bilen end P5, slutter Ronnie.

Og det skulle senere vise sig at der noget om ”snakken” både med understyring og omgangstider.

Ronnie fortæller om de 3 heat der blev kørt søndag:

- At skulle starte P5 i heat 1, havde jeg det egentlig godt med, for jeg var i den rene side af banen og havde to hurtige chauffører i hhv. Marius og Jan lige foran mig. Det var mit klare mål at nappe P4 (startno. 15) inden sving 1, og så måtte racet udvikle sig derfra. Nu går det jo ikke altid lige som det er tænkt, men P4 var intet problem og blev klaret inden sving 1, dog kom de forreste godt afsted og slog et mindre hul. Allerede på 3. omgang ved jeg ikke lige hvad der skete, for det ene øjeblik havde jeg Mikkel startno. 15 liggende et stykke bag mig, synligt i mine spejle, og i næste øjeblik var han pist væk. Med ro på bagfra satte jeg efter de tre forankørende, men havde rigtig meget understyring - for meget til at kunne følge de forreste, og sætte et angreb ind før slutflaget. Slutplacering P4.

- I heat 2 skulle jeg starte P5 igen, da top 8 starter omvendt, og havde lidt samme plan som til løb 1… og igen så går det jo ikke altid som planlagt. Til dette heat byttede vi for og bag-dækkene om, og det skulle jeg nok ikke have gjort. Starten gik og jeg kom godt med: vandt en plads i sving 1 igen og var oppe som P4 og så begyndte raceren ellers at blive overstyrende. Stille og roligt raslede mine omgangstider ned til omrking 1:34.00 pr omgang og jeg sluttede på en skuffende 11. plads. Årsagens var dog til at lokalisere meget hurtigt efter løbet, da begge bagdæk simpelthen havde mistet slidbanen og dermed grebet. Og dermed kom også forklaringen på min fornemmelse af understyringen fra Super Pole konkurrencen.


(Foto: Pia Frank)

- Til heat 3 blev slutplacering fra heat 1+2 lagt sammen og jeg starter så P7 - igen startplads i det rene spor. Starten forløb uden problemer for mig. Jeg fik overhalet en forankørende inden sving 1 lige efter starten gik og var så P6. De to næste konkurrenter kom jeg forbi på de næste 2-3 omgange og lå så P4. Og nu skulle jagten på top 3, med hhv. Casper Elgaard, Jan Magnussen og Marius Nakken (N), indledes. De havde allerede slået et pænt hul og da målflaget kom ud 6 omange senere, måtte jeg konstarere at selvom jeg havde kørt mig op til Marius på P3, så var der ikke tid nok til at sætte angrebet ind på 3. pladsen. Dog kunne jeg glæde mig over at jeg kørte 2. hurtigste tid i finaleheatet - endnu et bevis på at Racing Factory teamet bag mig, kan skrue en go racerbil sammen.

Ronnie Bremer, nu med 92 point, forstærker sin 5. plads i kørermesterskabet og fik med de point der blev sat ind på kontoen fra løbet i Rudskogen Norge, lukket lidt af hullet op til Nicky Petersen på 4. pladsen og Marius Nakken (N) på 3. pladsen.

Teamet bruger sommerpausen til at få Camaroen gennemserviceret, inden den står på testarbejde senere i Juli.

5. afdeling af DTC sæsonen 2014 bliver kørt den 16.-17. August på Ring Djursland, hvor Racing Factory igen vil gøre sit til, at de 4 kører der ligger foran i kørermesterskabet får kamp til stregen.

Racing Factory


Læs mere om:
  • Ronnie Bremer
  • Rudskogen Motorsenter
  • 22/06/14 - Rudskogen Motorsenter - DTC
  •  



    ASETEK SIMSPORTS