Det regnede i Rusland inden kvalifikationen, men godt 3 kvarter før stoppede regnen, og banen begyndte at tørre op, der var dog enkelte spots rundt omkring der kunne drille kørerne lidt.
Det var måske det der sendte Yvan Muller ud i Q2?
Yvan Muller plejer at være en fast bestanddel i Q3 når der køres kvalifikation i WTCC, men ikke denne gang. Om det var fordi han ramte en våd spot på banen og kortvarigt var af banen, og derved måske forårsagede en fejl på bilen, eller om der var andre årsager vides ikke. Fakta er dog at han lige akkurat ikke nåede med til den sidste og afgørende kvalifikationsrunde.
Jean Maria Lopez var hurtigst i dag (Foto: Eurosport)
Det var lige før at det ikke var en Citroen racer der kom til at holde på pole, for Hondaerne er for alvor ved at få greb om tingene. Det samtidigt med at Honda måske har ramt tørvejrssetuppet bedre end de fleste andre, kan måske være årsagen. Men Jean Maria Lopez skuffede ikke sine arbejdsgivere idet han i sidste øjeblik kørte hurtigste tid overhovedet. På de næste placeringer finder vi de to Honda fabrikskørere, Gabriele Tarquini og Tiago Monteiro.