Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formel 1

Charlie Whiting: Red Bull var advaret

Formel 1 
19/03/14 

Appel først afgjort om over en måned
Fronterne mellem FIA og Red Bull er trukket skarpt op. Der har været kritik af FIA fra flere sider, primært australske medier og eksperter, for håndteringen af udelukkelsen af Red Bull. Flere mener at FIA godt kan være eftergivende her, fordi det er ny teknologi. Men den argumentation giver FIA ikke meget for.
 

Det er meget klar tale i den omfattende begrundelse som løbsledelsen udsendte der begrundede udelukkelsen af Red Bull raceren som Daniel Ricciardo ellers havde kørt til et andet historisk resultat. Flere gange i afgørelsen bliver det fremhævet at Red Bull satte sig udover hvad der er tilladt, og at de helt bevidst har ignoreret de advarsler der ellers blev givet.

Derfor er FIA ikke meget for at give efter - specielt når teamet havde mulighed for at rette ind. Det helt springende punkt er at Red Bull valgte at benytte deres egen sensor, og ikke den godkendte FIA-sensor.

Red Bull: Ubrugeligt udstyr

Selv forklarer teamet at de ikke føler at det udstyr der er stillet til rådighed er godt nok, og det er derfor de valgte at køre efter deres egne målinger - og derfor appellere afgørelsen. I flere af deres pressemeddelelser kan man finde ord som 'problematisk', 'umoden teknologi' eller 'uholdbart' om den FIA sensor som ellers skulle måle benzintilførslen.

Der var dog en mulighed som Red Bull kunne have gjort brug af - og det var den håndsrækning som løbsledelsen faktisk gav til teamet mens løbet var i gang. "Vi rådgav dem to gange efter kvalifikationen og fem omgange inde i løbet om at de skulle tage skridt til at leve op til reglementet. De valgte at bruge deres egne udregninger for at vise at de levede op til kravene. Hvis de havde fulgt rådet som vi gav til dem på det tidspunkt ville vi ikke have haft dette problem, og de ville ikke have fået en straf," siger Charlie Whiting.


Christian Horner accepterer ikke diskvalifikationen
(Foto: Red Bull Media)

Dermed bliver Red Bull præsenteret som værende lige en kende for smarte og måske endda arrogante ved ikke at tage imod den melding der gives fra løbsledelsen.

Det er ikke måden at gøre det på!

Flere andre teams havde også deres udfordringer med sensorerne og kalibreringen af dem. Og selvom de ikke var tilfredse valgte de øvrige teams at benytte FIAs sensor - fordi det er den der skal være i raceren. Det fremgår også meget tydeligt af udelukkelsen. "Uagtet teamets vurdering at sensoren var fejlagtig, er det ikke indenfor deres skøn at køre med en anderledes metode for benzinflows-måling uden tilladelse fra FIA."

Netop det faktum kommer til at blive helt afgørende for appellen - som der endnu ikke er sat dato på, men som forventes først at blive behandlet en gang i slutningen af april. Mange teams vil holde skarpt øje med udfaldet - for er det virkelig i orden at benytte egne datamålinger fremfor FIAs eget udstyr? Næppe! Det svarer til at man selv vælger at udskifte el-måleren fra det lokale elværk med sin egen, fordi den måler mere præcist. Det får man næppe ros for!

Og Charlie Whiting peger på at det er et bevidst valg fra Red Bull's side. "Hvis deres sensor var kaput, så var det noget helt andet. Det er menneskeligt fordi de havde muligheden for at gøre det hvad der skulle til for at efterleve reglerne," siger Charlie Whiting.


Benzintilgangen kunne have været skruet ned og så var der ikke noget problem
(Foto: Red Bull Media)

Den tekniske forklaring

Det kan umiddelbart lyde ret mærkeligt at der findes en regel om at kørerne kun må have adgang til hvad der svarer til 100 kilo benzin i timen. Der er jo kun 100 kilo benzin i raceren - og et Grand Prix tager typisk halvanden time. Løber den så ikke tør inden løbet er slut?

Her skal der kigges på teknikken og reglerne for hvordan motorerne fungerer. Der er nemlig skrevet en regel ind der styrer hvor meget benzin der er til rådighed. Først ved 10.500 omdrejninger er der fuld adgang til et flow svarende til 100 kg. benzin i timen.

Begrænsning i benzintilførslen er gennemført for at begrænse motorens ydeevne henover en enkelt omgang. Ellers ville det være muligt at skrue ekstra op for præstationen, og stadig holde sig til at benytte de 100 kg. benzin. Det ville for eksempel give nogle utrolig voldsomme tider i kvalifikationen hvis der blev givet frit i brugen af benzin - derfor er der lavet en kalkulation af hvor meget benzin der må frigives. Og eftersom FIAs beregninger viste at Ricciardo lå over de 100 kg i timen, har han i princippet haft en fordel af det.

Der bliver helt sikkert meget fokus på historien om Red Bull og deres benzinsensor.

Benji

Læs mere om:
  • Daniel Ricciardo
  • Red Bull Racing
  • 16/03/14 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1
  • Ricciardo diskvalificeret
  •  



    ASETEK SIMSPORTS