| Holsted Speedway Klub har gennem tiderne stået som arrangør af diverse internationale løb,
men løbet i august måned bliver ifølge formand Rudi Steen Hansen klubbens til dato største
udfordring.
”Selv om vi tidligere har arrangeret to løb i forbindelse med hold-VM, er dette klart den største
event nogen sinde på Moldow Speedway Arena”, konstaterer formanden og henviser ikke mindst til
TV-dækningen.
”Løbet vil blive transmitteret live i 71 lande og mere end 30 millioner mennesker ventes at følge
løbet på Eurosport, så vi får ikke et bedre udstillingsvindue for vores klub og vores område”,
udtaler Rudi Steen Hansen.
Holsted Speedway Klub påtager sig som arrangør af løbet også en økonomisk risiko, men det er ikke
noget, der kan ødelægge formandens nattesøvn.
”Vi har afholdt mange internationale løb og det er sjældent, at vi har kunnet holde pengene hjemme,
men det udvikler os som klub og det vil også være tilfældet med dette løb”, fastslår formanden, som
er stolt over, at løbet skal køres i Holsted.
”Vi er meget beæret over, at rettighedshaverne (One Sport) har valgt Moldow Speedway Arena og
Holsted Speedway Klub”, siger formanden, som tror at netop de tidligere internationale løb i
Holsted har virket som en døråbner.
”Vi har altid fået en fantastisk feed-back på vores baneforhold og vores bane-folk, så i
internationale speedway-kredse ved man godt, at banen er tip-top i orden i Holsted. Når vi så oveni
dette kunne præsentere vores nye lysanlæg, var vejen banet for EM i Holsted”, forklarer Rudi Steen
Hansen.
Løbet i Holsted den 9. august 2014 bliver det tredje af i alt fire løb i kampen om
Europamesterskabet 2014.
Løbskalender:
 |
| Runde: | Dato: | Bane/Land: |
 |
| Runde 1 | 6. juli | Güstrow, Tyskland |
| Runde 2 | 20. juli | Togliatti, Rusland |
| Runde 3 | 9. august | Holsted, Danmark |
 |
| Runde 4 | 19. september | TBA |
 |
Deltagere 2014:
Nicki Pedersen (DK), Tomasz Gollob (PL), Andreas Jonsson (S), Emil Sayfutdinov (RUS), Martin
Vaculik (SK) og Grigory Laguta (RUS) – resten af deltagerne findes via en række
kvalifikationsløb i løbet af foråret.
HOLSTED SPEEDWAY KLUB
www.holsted-speedway.dk
|