Den pole-sættende Augusto Farfus kom godt og sikkert fra start på det bløde optionsdæk, hvilket må have været en fordel, i forhold til det hårde slicksdæk, i det våde føre. Der er selvsagt en del tumult i det første sving, hvilket går ud over den mesterskabsførende Mike Rockenfeller, der får et lille skub af amerikanske Joey Hand. Mange hændelser skete fordi chaufførerne kørte lidt tættere på konkurrenterne end evnerne rakte når de kapable DTM-racere skulle tøjles under de vanskelige forhold. Det gik også ud over Matthias Ekstrøm, der blev offer for en dominoeffekt startet af en aggressivt kørende Robert Wickens, der sendte Edoardo Mortara af sted som passager i retning mod svenskerens kofanger.
Augusto Farfus (Foto: Natascha Theisen)
Det der umiddelbart lignede den helt store gave til Spengler og BMW-lejren, fik ”Rocky” og et velovervejet Audi-team vendt til sin egen fordel, da safetycaren kom på banen efter den første omgang. Her gik Rockenfeller i pit, hvor han fik skiftet til regndæk – det skulle vise sig at være et klogt valg. For regnen tog i første omgang til og Rockenfeller kunne derfor let køre sig op igennem feltet da løbet igen blev givet frit. Resten af feltet ventede nemlig med at gå i pit til det talte som en afvikling af de obligatoriske pitstop i det reglement fastsatte vindue, hvilket tilmed blev udskudt af safetycar-perioden.
Mike Rockenfeller (Foto: Natascha Theisen)
Gary Paffet havde efter en rimelig kvalifikation måske sat næsen op efter en god pointhøst, da han fra tredje startrække kunne skimte podiet - men han fik modstand fra en uventet kant. I hvert fald må der sidde nogen i EURONICS-teamet med meget røde ører efter et mildest talt satset dækskifte, hvor den tidligere DTM-mester blev sendt ud på det bløde optionsdæk i styrtregn. Alle andre havde skiftet til regnvejrsdæk og englænderen raslede ned igennem feltet – ikke et smart træk af Mercedes-teamstrategen.
Robert Wickens (Foto: Natascha Theisen)
Rockenfeller lagde sig forrest inden sit sidste obligatoriske pitstop, man han tabte også meget tid hen mod slutningen, hvilket sendte ham lige uden for podiet. Robert Wickens sluttede i front efter en startplacering som nummer syv. Og Augusto Farfus, der havde jagtet ham til det sidste, nåede ikke frem og blev en reel trussel inden løbet blev flaget af efter den reglement fastsatte tidsgrænse. Martin Tomczyk formåede at komme i pointene for første gang i år efter en kanon start, hvor BMW’en skød fra næstsidste startrække og op i top-ti. Tomczyk kørte et næsten fejlfrit løb og endte lige efter dem mesterskabsførende Rockenfeller.
(Foto: Natascha Theisen)
Kampen om andenpladsen er efter løbet på Nürburgring blevet intensiveret, da hele fem chauffører nu reelt kæmper om at blive ”first-loser” i mesterskabssammenhæng. For med mindre ”Rocky” bliver ramt af uheld i mindst samme omfang, som dem der ser ud til at forfølge Spengler, der også i denne weekend blev påkørt, så ligner han mere og mere et sikkert bud den mand der får lov at køre med nummer ét til næste år.
Resultatet fra Nürburgring:
|
Pl. |
Kører |
Team |
Tid |
|
1. |
Robert Wickens |
HWA |
1:15:33.710 |
2. |
Augusto Farfus |
Team RBM |
+2.158 |
3. |
Christian Vietoris |
HWA |
+9.749 |
|
4. |
Mike Rockenfeller |
Team Phoenix |
+20.524 |
5. |
Martin Tomczyk |
Team RMG |
+27.104 |
6. |
Adrien Tambay |
Team Abt |
+27.523 |
|
7. |
Marco Wittmann |
Team MTEK |
+29.540 |
8. |
Miguel Molina |
Team Phoenix |
+33.037 |
9. |
Jamie Green |
Abt Sportsline |
+39.972 |
|
10. |
Pascal Wehrlein |
Mücke |
+40.486 |
11. |
Filipe Albuquerque |
Team Rosberg |
+40.908 |
12. |
Edoardo Mortara |
Team Rosberg |
+42.629 |
|
13. |
Mattias Ekström |
Abt Sportsline |
+46.303 |
14. |
Bruno Spengler |
Team Schnitzer |
+51.991 |
15. |
Dirk Werner |
Team Schnitzer |
+57.649 |
|
16. |
Andy Priaulx |
Team RMG |
+1:21.517 |
17. |
Gary Paffett |
HWA |
+1 Lap |
18. |
Timo Glock |
Team MTEK |
+1 Lap |
|
19. |
Roberto Merhi |
HWA |
+1 Lap |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
DNF |
Daniel Juncadella |
Mücke |
+18 Laps |
DNF |
Timo Scheider |
Team Abt |
+39 Laps |
|
DNF |
Joey Hand |
Team RBM |
+47 Laps |
|
Michael Nygaard Pedersen
Læs mere om: Nürburgring18/08/13 - Nürburgring - DTM |