Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Holstebro brød stimen med sejr over Holsted

Speedway 
08/06/13 

Holstebro kom på tavlen igen, da de hjemme slog Holsted. Klubben holder dermed fast i trejdepladsen. I Holsted-lejren var skuffelsen stor over nederlaget.
 

Holstebro Speedway Klub fik brudt stimen af nederlag, da de på hjemmebane slog Holsted Speedway Klub i Dansk Metal Speedway League. Cifrene for matchen endte 47-39 i hjemmeholdets favør.

Forinden matchen var Holstebro gået gennem en periode med hele tre nederlag i træk. Derfor kommer sejren mod Holsted på et kærkomment tidspunkt, mener Holstebros holdleder, Erik Villadsen.

”Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal give nok ros til kørerne. Det var helt fantastisk hele vejen rundt. Det var til UG med kryds og slange,” siger Erik Villadsen.

Med sejren holder Holstebro fast i trejdepladsen, mens Holsted fortsat ligger nummer fire.

Snører sækken
Selvom Holstebro denne gang sikrede sig sejren, var det ikke fordi, at de kørte meget anderledes end de foregående gange, hvor det er blevet til nederlag, fortæller Erik Villadsen.

”De andre gange har vi også kørt lige så godt som i dag, men vi smidt det til sidst. Denne gang snører vi sækken og gør det færdigt,” siger Erik Villadsen.

Som nat og dag
Med nederlaget kom Holsted ned på jorden igen efter klubbens storsejr over Outrup i sidste match. Og der var en verden til forskel på holdets præstation i forhold til Outrup-opgøret.

”Lige så godt, som vi gjorde det i onsdags mod Outrup, lige så ringe gjorde vi det i dag, selvom det næsten er samme hold, vi stiller med,” siger Rudi Steen Hansen, holdleder i Holsted.

På forhånd havde Rudi Steen Hansen ellers forventet, at hans hold ville slå Holstebro.

”Jeg følte, at vi på papiret havde et bedre hold end dem. Men vi tillader deres bund at score for mange point samtidig med, at der ikke er nogen af vores B-kørere, der slår ordentlig til,” siger Holsted-holdlederen, der også nævner Rasmus Jensens 0 point som en anden årsag til nederlaget.

Holstebro skal først i aktion igen den 7. juli, hvor de på hjemmebane møder Outrup. For Holsted venter næste match lige rundt om hjørnet. Allerede på onsdag skal de møde Munkebo på udebane.

Score

Holstebro Speedway Klub Holsted Speedway Klub
Bjarne Pedersen 14+1 Nicolai Klindt 9+1
Ronnie Jamrozy 8+2 Rasmus Jensen 0
Andriej Karpow 14 Pontus Aspegren 10
Jonas B. Andersen 9+2 Patrick Hougaard 11
Mikkel B. Andersen 2 Renat Gafurov 9+1
47 39

Stillingen efter dagens match

M V U T HP MP BP I alt
Fjelsted 5 5 0 0 236 10 2 12
Esbjerg 4 4 0 0 182 8 1 9
Holstebro 8 4 0 4 341 8 0 8
Holsted 5 3 0 2 222 6 0 6
Slangerup 5 2 0 2 208 4 0 4
Munkebo 5 1 0 4 205 2 0 2
Grindsted 2 1 0 1 83 2 0 2
Outrup 6 0 0 6 223 0 0 0
Der tages forbehold for ændringer i stillingen fra turnerings administrationen
M = antal kørte matcher
V = antal vundne matcher
U = antal uafgjorte matcher
T = antal tabte matcher
KP = antal kørerpoint
MP = antal matchpoint
BP = antal bonuspoint
P = antal point (matchpoint og bonuspoint)

Kommende matcher i Dansk Metal Speedway League:

Dato Tid Hjemmebane Udebane
12/06/13 19.00 Slangerup Fjelsted
12/06/13 18.30 Munkebo Holsted
12/06/13 18.30 Esbjerg Grindsted
17/06/13 18.30 Outrup Grindsted
19/06/13 18.30 Holsted Esbjerg
19/06/13 18.30 Fjelsted Grindsted