Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Touring Car Championship

”From Russia with love”

WTCC 
06/06/13 

Sådan hedder en go´ gammel James Bond film. Om WTCC-feltet tænker det samme når næste weekends to afdelinger på den nye ”Moscow Raceway” er overstået vil tiden vise.
 

WTCC- feltet drager østpå og vil for første gang afvikle en afdeling (to løb) i Rusland på den nye ”Moscow Raceway” 8/9 juni. Det er den tyske arkitekt Hermann Tilke som har designet Ruslands nyeste og mest moderne racerbane. Hermann Tilke har også designet af flere af de nyere Formel 1 –baner ”på samvittigheden” (En del kritikere vil mene, at Tilke burde have knækket alle sine blyanter og sættes fra jobbet!).

Moscow Raceway ligger ca. 80 kilometer vest for den russiske hovedstad og blev færdig i 2012. Banen er FIA homologeret og godkendt som ”grade 1T”, det vil sige, at den må benyttes til Formel 1-test. Længste af flere ”lay-outs” er på 3, 931 kilometer og det er det WTCC vil bruge til to løb á 13 omgange.

Kun tre af WTCC-feltets kørere har løbserfaring fra Moscow Raceway. Det er de to russere Mikhail Kosslovskiy og Nikolay Karamyshev, som begge foruden WTCC også deltager i det russiske standartvogns-mesterskab og sidst men ej mindst, den hollandske veteran Tom Coronel som deltog i Renault Megane Trophy-løbet ved banens indvielse d. 15 juli 2012. Tom Coronel blev treer ved den lejlighed. Om Coronel har fordel af erfaringerne fra Renault Megane Trophy sammenlignet med en WTCC BMW er vel tvivlsomt?

WTCC-mesterskabets promotor Marcello Lotti har følgende salut forud for løbet: ”At få Rusland med i vores verdensomspændende løbsserie har længe været et stort ønske. Vi har i de senere år fået etableret WTCC i Kina, Japan og USA. Det seneste tiltag, et løb i et af verdens største lande og dermed et vigtigt område bilmæssigt, glæder os naturligvis meget og er vigtigt for WTCC som et officielt FIA verdensmesterskab”.

Eurosport og Peter Måløe er på plads:
Søndag 9/6 7.30- 8.00 Kvalifikation Eurosport 2
Søndag 9/6 8.00-8.30 Warm Up (Live) Eurosport 1
Søndag 9/6 11.00- 13.00 Løb 1 & 2 (Live) Eurosport 1
Mandag 10/6 8.45-9.45 Løb 1 & 2 Highlights Eurosport 1
Tirsdag 11/6 0.00 Inside WTCC Eurosport 1

Them

Læs mere om:
  • Moscow Raceway
  • 09/06/13 - Moscow Raceway - WTCC
  •