| Det er ikke blevet til mange matcher for Grindsted Speedway Klub i dette års
Dansk Metal Speedway League. Klubben har nemlig været så uheldig, at regnen
har udsat de sidste to planlagte matcher, og derfor står Grindsted kun noteret for
en kørt match.
Men hvis alt går vel, er det antal fordoblet efter på onsdag, hvor Slangerup
Speedway Klub kommer på besøg. Og selvom sjællænderne kommer med et par
sejre i bagagen, så forventer Grindsted at give hjemmepublikummet en sejr.
”Vi har sat vores stærkeste hold, så vi skal vinde. Så hvis Slangerup tror, at de
skal have en sejr, så bliver de sendt slukøret hjem,” siger Johnny Hvidtfeldt,
holdleder i Grindsted.
Han må undvære svenske Linus Sundström til opgøret. I stedet kører polske
Rafal Trojanowski.
”Trojanowski er en ældre, rutineret kører, som vi også brugte sidste år,” siger
Johnny Hvidtfeldt.
Vil holde fast i toppen
Hos modstanderen Slangerup er de på jagt efter den tredje sejr i træk.
”Det bliver atter en svær udematch. Men det er også en match, vi skal vinde for
at holde fast i toppen,” siger Lars Munkedal, holdleder i Slangerup, og tilføjer:
”Men Grindsted vil gøre alt for at vinde den, og som holdene ser ud, bliver det en
tæt match,” siger han.
Mangler A-kører
Slangerup må fortsat undvære holdets A-kører Leon D. Madsen, som er skadet. I
stedet for en direkte erstatning satser Lars Munkedal på at køre med tre Bkørere.
”Jeg har ikke prøvet at få en anden A-kører, for vi står godt med de B-kørere, vi
har,” siger han.
Sted: Billund Kommune Speedway Center, Blåbjergvej 1, 7200 Grindsted
Tid: 18.30
Startopstillinger:
 |
| Grindsted Speedway Klub |
|
Slangerup Speedway Klub |
|
 |
| Michael Jepsen Jensen |
A |
Cameron Woodward |
A |
| Nicklas Porsing |
B |
Jesper Bruun Monberg |
B |
| Rafal Trojanowski |
B |
Mikkel Michelsen |
B |
 |
| Johannes Kikkenborg |
C |
Linus Eklöf |
C |
| Tommy Pedersen |
D |
Kenni Nissen |
D |
 |
Kommende matcher i Dansk Metal Speedway League:
 |
| Dato |
Tid |
Hjemmebane |
Udebane |
 |
| 07/06/13 |
18.00 |
Holstebro |
Holsted |
| 12/06/13 |
19.00 |
Slangerup |
Fjelsted |
| 12/06/13 |
18.30 |
Munkebo |
Holsted |
 |
| 12/06/13 |
18.30 |
Esbjerg |
Grindsted |
| 17/06/13 |
18.30 |
Outrup |
Grindsted |
 |
|