| Når Holstebro Speedway Klub på onsdag gæster Slangerup Speedway Klub i
Dansk Metal Speedway League, er det med det stærkeste hold, som de kan
mønstre. Hos hjemmeholdet Slangerup må de derimod undvære holdets A-kører
Leon D. Madsen, der er ude med en skade, og det vil Holstebro udnytte.
”Jeg kan ikke lade bære med at tænke på, at Slangerup mangler Leon D.
Madsen. Det må være et handicap for dem, mens vi kan stille i stærkeste
opstilling, og det gør os nok til små favoritter,” siger Erik Villadsen, holdleder i
Holstebro.
Satser på B-kørere
Hos Slangerup har man ikke hentet en ny A-kører ind i stedet for Leon D.
Madsen, men satser i stedet på tre B-kørere. Kenneth Kruse Hansen og Mikkel
Michelsen, som hidtil har været Slangerups to B-kører, får således selskab af
Jesper Bruun Monberg på onsdag.
”Leon er skadet en uge endnu, og Greg Hancock kunne ikke køre for os på
onsdag, så har jeg valgt ikke at arbejde røven ud af bukserne på at få en ny Akører,
når vi har en god B-kører, der står og venter,” siger Slangerups holdleder,
Lars Munkedal.
Forskellige udgangspunkter
Slangerup og Holstebro kommer med to forskellige udgangspunkter til opgøret.
For Slangerup har sæsonen budt på to nederlag, mens Holstebro har vundet to
matcher og tabt en enkelt. Forskellen betyder dog ikke, at det bliver en walkover
for Holstebro, mener Erik Villadsen.
”En Kenneth Kruse Hansen er på en af de gode dage lige så god som en Akører.
Men jeg synes nu nok, at vi ligger godt til. Og jeg tror også på den,” siger
han.
Skal holde niveau hele tiden
I Slangerup-lejren kræver Lars Munkedal, at holdet præsterer igennem hele
matchen og ikke kun i den første del, som ifølge ham har været kendetegnet for
klubbens to første matcher.
”Kørerne skal yde 100 pct. Det skal ikke være som i de tidligere
matcher, hvor vi er gået døde til sidst,” siger Slangerup-holdlederen.
Holdopstillinger:
 |
| Slangerup Speedway Klub |
|
Holstebro Speedway Klub |
|
 |
| Kenneth Kruse Hansen |
B |
Bjarne Pedersen |
A |
| Jesper Bruun Monberg |
B |
Aleksandr Lokajev |
B |
| Mikkel Michelsen |
B |
Andriej Karpow |
B |
 |
| Linus Eklöf |
C |
Nikolaj Busk Jakobsen |
C |
| Kenni Nissen |
D |
Emil Grøndal |
D |
 |
Sted: Hørup Skovvej 5A, 3550 Slangerup
Tid: Onsdag d. 15/5 kl. 19.00
Kommende matcher i Dansk Metal Speedway League:
 |
| Dato |
Tid |
Hjemmebane |
Udebane |
 |
| 17/05/13 |
18.00 |
Holstebro |
Fjelsted |
| 22/05/13 |
18.30 |
Holsted |
Munkebo |
| 29/05/13 |
18.30 |
Munkebo |
Slangerup |
 |
| 31/05/13 |
18.00 |
Holstebro |
Esbjerg |
| 03/06/13 |
18.30 |
Outrup |
Fjelsted |
 |
|