| Sidste weekend var rallyporschen blevet klar efter at have været ombygget til baneløb, og derfor rullede holdet bestående af Jørgen, Thomas, Helge og co-driver Winnie fredag eftermiddag fra Fjenneslev til Hässleholm i Sverige, hvor der skulle køres Lill-Mats rallysprint. Arrangementet er kendt vidt og bredt og havde i år tiltrukket 125 deltagere fra Danmark, Norge og Sverige med en skøn blanding af biler inklusiv 4-5 WRC-biler.
I betragtning af Jørgens Hansens karriere i rallysporten var det alligevel første gang, han skulle til start i dette løb, og banen var derfor helt ukendt. Banen er cirka fire kilometer lang med et ujævnt underlag, der veksler mellem beton, asfalt og brosten. Det er en rigtig rallyprøve med vinkelsving, dybe grøfter og hurtige sving på bakketoppe, så man kan se, hvem der tør, og hvem der skal bruge bilen mandag morgen.
(Foto: Hansen Racing)
I modsætning til mange andre løb af denne type, så var der ingen træning. Man kører frem til start, og så tæller sekunderne. Det var derfor med nogen spænding, at holdet startede ud på første heat om lørdagen, da opsætningen ikke havde været prøvet før. Når en Porsche bliver sat op til rally, bliver frihøjden under bilen forøget samtidig med, at hjulene skal kunne bevæge sig mere op og ned i forhold til baneløb. Det betyder, at begge krængningsstabilisatorer skal afmonteres, da de ellers vil begrænse hjulenes bevægelser, og det har stor indflydelse på bilens opførsel. Kørslen var derfor en anelse forsigtig, men ikke for meget, da det kun var de 50 bedste fra lørdagens to heat, der ville gå videre til søndagens fire heat. En placering som nummer tretten var derfor alt taget i betragtning ganske fin og et godt udgangspunkt for yderligere justeringer.
(Foto: Hansen Racing)
Til andet heat blev der sat en ny type dæk på, og det blev en blandet oplevelse. I det første skarpe sving, var der ikke noget bid i fordækkene, så det blev til en tur gennem grøften, hvor der heldigvis ikke var nogen forhindringer, og tilbage på fast grund.
- Jeg regnede egentlig med, at det var fordi dækkene var nye og glatte, men det viste sig langt senere, at de bare ikke var blevet varme. Når de først var varme, så var de også hurtige, men det er det forkerte dæk, når man starter ud på kolde dæk og skal køre fuldt attack. Så lærte jeg det…
Resultatet af heatet blev en sekstendeplads og i det samlede resultat en elvteplads, så det var adgangsbilletten til søndagens fire heat på hver fire omgange, hvoraf de tre bedste var tællende.
(Foto: Hansen Racing)
Søndag var vejret flot men køligt, og der var ikke kommet varme i asfalten, da starten gik omkring klokken ti. Da holdet endnu ikke havde opdaget varmens betydning for dækkenes greb, startede Jørgen ud med flad pedal og dæk, som ikke havde noget greb – og den kombination kan næsten kun give problemer.
- I et hurtigt vinkelsving mistede bilen fuldstændig kontakten med underlaget og snurrede rundt. Jeg holdt fuld gas, mens vi drønede baglæns ud over kanten og ned i en dyb grøft.
Det kostede tid at komme på banen igen, så det rakte kun til en placering som nummer 35, men så var der til gengæld ingen tvivl om, hvilket heat der ikke skulle tælles med.
Hurtigt gennem svinget.
(Foto: Lars Kronborg)
Mismodet begyndte at brede sig, da bilen blev gennemgået. Udstødningssystemet var fuldstændig ødelagt, og der var ingen mulighed for at nå at reparere det på den halve time inden næste heat. En konkurrent kiggede forbi og sagde: ”Bare pil det af og kør uden!” Det var aldrig gået i Danmark, så tiltroen til den løsning i det miljøbevidste Sverige kunne ligge på et meget lille sted, men prøves skulle det. Nu viste det sig, at en kølerslange også var blevet ødelagt, og holdet vil gladelig stå inde for, at udluftning af kølesystemet på en vandkølet Porsche med 27 liter vand er lidt mere tidskrævende end på fru Jensen mikrobil – og desuden skulle der sættes andre dæk på bilen.
Da bilen kom frem til start, var lukkevognene kørt på plads, og det betyder normalt, at så er man for sent til start og ikke kan få lov til at starte. Som den gode og snarrådige co-driver fik Winnie overtalt officials til at flytte lukkevognene, så ekvipagen kunne komme til start. Man er vel ikke kørt helt fra Danmark til Hässleholm for ikke at køre?
Der blev givet fuld gas fra første meter. I farten havde mekanikerne nemlig også nået at ændre opsætningen på støddæmperne radikalt, så nu var det alt eller intet. Resultatet var alle anstrengelserne værd, da Jørgen kørte sig ind på ottendepladsen generelt og toer i klassen.
Nu var der igen ro over teamet, og i tredje heat fortsatte de gode takter. Tilliden til bilen var på plads, samarbejdet med co-driveren gik perfekt, og tingene gik op i en højere enhed. Og så skal det lige siges, at fire-fem hundrede hestekræfter uden begrænsende lydpotter kan få publikum helt op på mærkerne. Der var heller ingen sorte flag, så femtepladsen generelt og foran en af WRC-bilerne må kaldes en ubetinget succes.
Til sidste heat var der igen blevet ændret lidt på opsætningen af undervognen. Hvor de foregående heats var blevet kørt meget aggressivt for at vinde på hver eneste meter, blev bilen nu sat op til en mere glidende kørsel, hvor linjerne skal rammes perfekt. Det kan man gøre, når man kender prøven, og der er fuld tillid til co-driveren, men det betyder ikke, at der køres langsomt.
Resultatet blev en generel fjerdeplads og igen foran en WRC-bil, så igen havde alting spillet perfekt sammen. I det samlede resultat blev det til en syvendeplads generelt og en andenplads i klassen. Det var en hyggelig weekend med godt motorløb og gode venner både som tilskuere, på holdet som som konkurrenter.
Gripping Media ApS |
