Dermed har det nye makkerpar for alvor bidt sig fast i toppen af rallyeliten, og de nærmer sig løb for løb gruppens førende team, Max Christensen, Svenstrup, og Ole Frederiksen, Holbæk, i Subaru Impreza WRX STI, der halvvejs gennem sæsonen har lagt billet ind på DM-guldet med foreløbig tre gruppe-sejre.
Tim Svanholt og Carina Møller har blikket rettet mod forbedringer, som kan give mere fart i bilen og flere point til opgøret om medaljer og laurbær i rally
Men de er konfronteret med ambitiøse konkurrenter. Foruden Tim Svanholt og Carina Møller er det bl.a. Steen Andersen/Iben Louring, København/Brøndby og Steen Johansen/Suna Schwaen, Køge/Galten, der ligeledes kører i Mitsubishi Lancer Evo-modeller.
Dertil kommer yderligere to Subaru Impreza-team: Dan Pedersen/Vagn Åge Hansen, Brædstrup/Vejle og Torben Sørensen/Henrik Petersen, Randers/Hobro.
Rallysportens nye makkerpar, Tim Svanholt og Carina Møller, har fået mere greb om tingene i kombination med den 4-hjulstrukne Mitsubishi Lancer Evo IX, som løb for løb er blevet stadig bedre kørende
I den tredje runde viste Svanholt og Møller sig som de hurtigste i mitsubishi-trioen, og på halvdelen af DM-løbets 12 hastighedsprøver, der blev kørt ved Ringsted, Sorø og Slagelse, var de i Top-5. På tre af prøverne var de tilmed i stand til at bryde ind i den ellers så dominante kvartet af 4-hjulstrukne Super 2000-biler, da Svanholt og Møller fulgte løbets totalvinder og den regerende Danmarksmester til dørs ved at køre dagens tredjehurtigste tider.
- Og jeg tror vi kan hente mere ud af bilen, siger Tim Svanholt, for efterhånden som vi har fået lært den at kende, finder vi også muligheder for justeringer, som kan forbedre vores chancer.
Tim Svanholt og Carina Møller har bidt sig fast i haserne på de førende DM-aspiranter og kunne i weekendens sekundopgør fejre endnu en placering i Top-5 og endnu en andenplads i deres gruppe
Ved målet i anden DM-runde var Svanholt og Møller kun 12,5 sek. efter det førende Subrau-team. Og ved mål i weekendens opgør blev forspringet rerduceret med yderligere et par sekunder.
– Vi satser på at komme endnu tættere på næste gang - om ikke foran, tilføjer Tim Svanholt.
Efter tre af sæsonens ialt seks DM-runder er Svanholt og Møller på en samlet femteplads og på andenpladsen i Gruppe N for 4WD standardbiler.
Ikke noget dårligt come back for den tidligere Danmarksmester, som slet ikke er færdig med at rulle sig ud.
Blandt de 12 hastighedsprøver i weekendens DM-runde var én på 100 pct. grus, hvilket var med til at skille de bedste fra de gode. Tim Svanholt kørte dagens tredjehurtigste tid
Svanholt Motorsport Læs mere om: Tim SvanholtSorø30/06/12 - Sorø - DM Rally |