Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

X30

Så tæt på…

X30 
24/05/12 

Sejren var inden for rækkevidde, men Bremer Kart-køreren Jacob Kallestrup måtte tage til takke med andenpladsen ved X30 Challenge-løbet på Grindsted Gokart Bane. Optakten til løbet bestod af en masse værdifulde omgange på den regnvåde bane fredag eftermiddag. Lørdag morgen ankom Jacob's mekaniker, Jan Andreasen, til banen, og sammen med ham fik Jacob helt styr på karten og banen.
 

"Jeg føler mig helt klar til at give den gas! Karten kører perfekt, og jeg har fået banen helt ind under huden, så nu skal der bare køres race!", sagde Jacob kort før de første indledende heat.

I den første kvalifikation blev det til tredjebedste omgangstid, og i anden kvalifikation forbedredes resultatet til næstbedste tid. Det betød en startplacering som nummer tre til prefinalen, og dermed gode chancer for et topresultat.

Topresultatet kom da også. Jacob vandt prefinalen og derfor fik pole position til finaleheatet. Spændingen var enorm, men Jacob var klar til start og sigtede efter årets første sejr.


Jacob Kallestrup måtte "nøjes" med en andenplads i Grindsted
(Foto: Lars Mikkelsen - X30 World Challenge DK)

Trods en god start fik en teamkammerat held med at komme forbi Jacob. Det var dog ikke nok til at stoppe Jacob, der fik hentet den førende igen. Efter at have overhalet teamkammeraten og taget førstepladsen tilbage, skete det, som ikke måtte ske - Jacob blev påkørt bagfra og ryger af banen.

Selvom Jacob hurtigt var tilbage på asfalten og gav Bremer Kart'en alt hvad den kunne klare, var det ikke nok til at indhente førstepladsen endnu en gang. Skuffelsen og frustrationen var også til at få øje på efter løbet:

"Jeg er helt vildt skuffet og frustreret!", fortalte Jacob kort efter løbet. "Én ting er at en konkurrent bliver ivrig og får skubbet en anden af banen, men når to teamkammerater ligger på første- og andenpladsen, så laver man altså ikke sådan noget. Det er ikke sådan, jeg opfatter teamwork eller motorsport, og det ærgrer mig at miste en sejr på den måde. Den sejr havde mine mekanikere og teamet fortjent!"


Der blev givet gode råd fra Kevin Magnussen
(Foto: Lars Mikkelsen - X30 World Challenge DK)

Viborgenseren ser alligevel frem til næste løb på banen ved Thy:

"Nu ser vi fremad, og på Thy går jeg benhårdt efter at få en sejr med hjem", siger den mesterskabsførende. "Vi skal derop og træne et par gange inden selve løbet, og jeg vil være 110% forberedt, så jeg kan få lov at løfte den største pokal deroppe."

Jacob K Racing

Gripping Media ApS