Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Verdens mindste F1

Go Kart 
12/05/12 

- på FDM Jyllandsringen den 9.-10. juni
DASU skriver motorsports historie i Nord Europa, når MC Festivalen afvikles med masser af aktiviteter på FDM Jyllandsringen i weekenden 9.-10. juni, hvor 50 af de internationale Kart Formula KZ, deltager i MC Festivalen. Lørdag starter med warm-up & tidstagning og heat og søndag, warm-up og 2 heat, eller sammenlagt 2 timers kørsel på den rigtige Jyllandsring dvs. den lille bane 1475 meter, med fuld opløbssving og tophastighed på ca 170 kmt for enden af langsiden og omgangstider på 43-45 sekunder, jo der er fart på de små hidsige bæster
 

Hos FIA i Geneve kender man godt løbsformen, da disse langbane løb afvikles på de ”små Grand Prix baner” i Frankrig, altså Grand Prix baner på kun 4 km’s længde.
Kan vi ikke rigtig stikke her i DK, men vi prøver alligevel…..

Testdag på FDM Jyllandsringen blev afholdt den 24. april. Testdagen var spændende, for kan det lade sig gøre at køre løb med Kart Formula KZ 125 cc på Jyllandsringen ?
Ville banen være for ujævn, greb nok, hvad med opløbssvinget samt støj og 1000 andre spørgsmål.


Kart Formula & collage fra testdag på JR.

Testen blev en succes uden sammenligning, selvom det vakte opsigt da de små kart blev sat på banen, blandt de øvrige deltagere på aas's testdag, selv en Formel Ford virker voksen, ved side af kart'ene, jo det vakte opsigt! Det er lang tid siden jeg har set så glade kørere som Michael Bo Andersen & Henrik Højman, kors hvor de hyggede sig...... !
"Fed bane at køre på", udtaler begge kørere samstemmende!

Der blev kørt dry og wet, med max hastighed på 162,3 km/t, på den over 400 m langside og der er masser af plads på Jyllandsringen. Michael Bo Andersen, havde en ”Sætter” (læs: flame-out) i opløbssvinget, hvilket betød nogle grimme skridlyde men efter 3 meter, holdt karten midt på banen. Til løbet er der pga. motorcyklerne opsat Air-Fence’s (luftpuder) som en skærpet sikkerhed for kørerne. Gearing 19 på motor og 21-22-23 på aksel.

Well testen gik over alt forventning og efter de øvrige deltagere havde set tiderne, blev der hilst med respekt.


Verdens mindste F1

Karting baggrund:
Verdens mindste F1 (Single seater) Kart Formula KZ
Karting er den populæreste motorsportsgren i hele verden og det af mange årsager. Det er motorsport for dig og du kan betale dig fra det. Det er den ultimative køreoplevelse, som du ikke engang oplever i en Ferrari FXX .

Tilskuerne vil på FDM Jyllandsringen, vil få en intens køre oplevelse, med masser af hundeslagsmål, konstante overhalinger og udbremsninger af konkurrenterne. Det bliver en oplevelse af format, når de lynhurtige karts drøner ned af langsiden med 170 km/t, kun 2 cm over asfalten.

De kører tæt, med en afstand på kun 30 mm mellem kartene. At køre gokart, er det tætteste du kommer, rent køreteknisk, på en rigtig F1 (single seater/formel bil). Det er grunden til at F1 kørere, som Michael Schumacher og Felipe Massa bruger gear-kart til at træne i, før de sætter sig op i rigtig Formel 1 bil.

Du vil se og opleve en ekstrem acceleration, karten styrer og bremser på en måde, som du ikke troede, var fysisk mulig. I klassen Kart Formula KZ2, med 6 gear oplever du en rigtig Grand Prix start, de små formula karts ruller langsom op i boxen, stopper op, lyset går ud, speederen trædes i bund, der kobles til, for flat-out at nå 150 km/t på bremsepunktet, ind til første sving, hvor det godt kan knibe lidt med pladsen.....

Vidste du at:
Jan Magnussen har været verdensmester 3 gange i kart.
I 1985 blev Tom Kristensen (8x Le Mans) Nordisk mester, nr. 2 blev en finne, der hedder Mika Häkkinen.
Sebastian Vettels første internationale titel faldt i 2001, da tyskeren vandt sin første EM titel. Vettel blev Europamester på kartingbanen i Thy.
Du kender sikkert disse kartkørere: Fernando Alonso, Kimi Raikkonen, Lewis Hamilton ....
Og Ayrton Senna (3x F1 World Champion) har udtalt: ”I spent 17 years of my life in kart racing. Such experience was very useful to me in other categories”.

Klasse Alder Volume cc Begrænsning Vægt Effekt Vægt/effekt
KZ - 2 16 > 125/V/6 gear 30 mm kab, fri rpm 175kg 55 Hk 3,2 kg/hk

Fakta:
4,5 G i sving på kartbane / Dæk max 40 km / Tophastighed ca 140, afh. af langsiden (på kartbane).

Info til løbet:
Download tillægsreglerne på DASU løbskalender/karting, hvor tilmelding fremgår, med mail & konto nummer. Jyllandsringen er godkendt til 50 kart og det er først til mølle princippet som gælder.

Video fra testdag: https://www.facebook.com/GP.RACING.DENMARK

PresseMedie