Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

DK MOTORSPORT er klar til at forsvare mesterskabet

Danish Endurance
Championship 

10/05/12 

DEC - Danish Endurance ChampionshipMandskabet går efter endnu en titel i Danish Endurance Championship
DK MOTORSPORT fik sin debut i Danish Endurance Championship tilbage i 2009, hvor det blev til et mesterskab. Det blev det også til i 2010. Og i 2011. Det er en tradition, teamet har tænkt sig at fortsætte med i år, hvor sæsonen begynder lørdag på Padborg Park
 

”I år har vi valgt at indsætte to Renault Clioer, der bliver bemandet af dels nogle af teamets gamle kendinge, dels af nogle nye ansigter,” siger teamchef Per Johansen. ”Sidste års mester Jan Seerup fortsætter i teamet, hvor han skal dele sin bil sammen med Martin Vedel Mortensen, der var en af hans konkurrenter sidste år i Clio Cuppen. I den anden bil har vi en anden DK MOTORSPORT-veteran. Det er Lars Højris, der skal køre sammen med de to nye kørere, Peter Obel og Henrik Stjerne.”

”Vi står spændt som flitsbuer og er klar til kamp. Jeg glæder mig meget til at byde Martin velkommen i teamet, for han har vist gode takter,” siger Jan Seerup. Han var med til at sikre DK MOTORSPORT sejren i sidste års Danish Endurance Championship, og han har naturligvis en drøm om en gentagelse.

”Målet er at genvine mesterskabet, men man skal aldrig tage noget for givet i motorsport, så det bliver lige så svær en opgave som sidste år,” vurderer Jan Seerup. ”Jeg fornemmer, at feltet bliver skarpt i år, ja, noget skarpere end hidtil. Vi skal nok specielt holde øje med Jacob Kristensen og Jan Engelbrecht, som får Martin Frederiksen med på holdet.”


Mandskabet går efter endnu en titel i Danish Endurance Championship.

Mandskabet i DK MOTORSPORT’s anden bil har ikke tidligere kørt sammen, men de glæder sig.

”Tingene ser rigtigt gode ud for os,” siger Lars Højris. ”Jeg ser det, at der er fire hold, der kan løbe med sejren, hvor vi har 25 % chance hver især. Jeg tror, at det er det skrappeste felt, der har været blandt Clio-kørerne. Vi er klar, og bilerne er tip top, så det lover godt. Vores søsterbil i teamet går efter sejren, men det gør vi altså også…”

Mens Lars Højris endnu har sin første start i teamets Renault Clio III til gode, så har den nye mand Peter Obel erfaring med netop den model fra tidligere starter i Danish Endurance Championship.

”Jeg kender bilen, og så er jeg kommet til et super sejt team, der har leveret en masse gode resultater,” siger Peter Obel. ”Jeg har kæmpet med Lars Højris siden gruppe N-tiden, og det var ham, som fik mig ind hos DK MOTORSPORT.”

”Vi har været ude at teste, og det var super godt. Bilen kører godt, og vi kørte nogle fornuftige tider. Det var supergodt, så jeg er fuld af forhåbninger til sæsonen.”

Mens de øvrige medlemmer af DK MOTORSPORT har erfaring med enten løbsserien eller racerbilen, så er begge dele nye for Henrik Stjerne.

”Jeg har ikke beskæftiget mig med motorsport i mange år. I mine tidlige år kørte jeg speedway, og så begyndte jeg med at bygge en folkeracer, men jeg blev træt af, at jeg mistede den efter hvert løb,” siger den nye mand, som genfandt sin fascination for motorsport ved et VIP-arrangement hos DK MOTORSPORT sidste efterår.

”Privat har jeg kørt BMW siden 1987, og det er en bil, som slår med måsen, men jeg er faldet godt ind. Clioen er så tilgivelig, og det er noget nemmere at køre med den end en BMW. I BMWen når du et vist punkt, og så skrider den, men Clioen skal bare have noget mere gas. Og nej, det er ikke, fordi jeg ikke har snurret rundt med Clioen. Ellers har man ikke prøvet sine grænser af.”

DK Motorsport
Per Johansen


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 12/05/12 - Padborg Park - Danish Endurance Championship - DM
  •  



    D4 Enterprise Solutions