Clio Cup - DK 22/04/12
|
 |
Det bliver med en ny navnesponsor, at Danmarks hurtigste mærkeklasse tager hul på endnu en sæson i dansk bilsport. Point S Silkeborg Clio Cup er fremover navnet for klassen med de hurtige franske standardvogne, og det er et firma med stolte motorsportstraditioner, der i år bakker klassen op.
|
| ”Min far Per Laursen, som stadig er en del af firmaet, var med til at køre det første løb, da Jyllandsringen blev indviet og han kørte adskillige løb sammen med f.eks. Tom Belsø, Sven Engstrøm og den gode svensker Ellemann-Jacobsen, som blev en god ven af familien,” fortæller indehaver af Point S Silkeborg, Bo Laursen, der selv har været aktiv.
”Jeg kørte selv i 1988 og lidt af 1989 i Eagle Cuppen, hvor jeg mellem træningerne og løbene havde travlt med at klargøre dæk for mange kørere, så derfor har vi altid haft specielt Jyllandsringen tæt inde på livet.”
 Point S Silkeborg står bag årets Clio Cup, der byder på seks løbsweekender på tre forskellige racerbaner (Foto: Morten Alstrup)
Point S Silkeborg Clio Cup er det første klassesponsorat for Silkeborg-virksomheden, som gennem årene har været personlig sponsor for en række lokale, midtjyske kørere, der har vundet mesterskaber. Kørere som Dennis Christensen, brødrene Gert og Keld Grønne, Poul Munk, Bjarne Kragelund, far og søn Poul og Jørgen Weinreich samt Leif Poulsen, Holger Helle og Kim Lund.
Sidstnævnte er også med i Point S Silkeborg Clio Cuppen, hvor han sammen med en række andre stærke navne vil deltage i de hurtige biler, som sidste år leverede nogle spændende løb. I år afvikles der seks løbsweekender på tre forskellige baner:
| 19.-20. maj | Ring Djursland |
| 26.-27. maj | FDM Jyllandsringen |
| 9.-10. juni | Padborg Park |
| 24.-26. august | FDM Jyllandsringen |
| 15.-16. september | Ring Djursland |
| 29.-30. september | FDM Jyllandsringen |
En lang række kørere har allerede tilmeldt sig årets Point S Silkeborg Clio Cup og flere venter i kulissen. Potentielle deltagere, der overvejer at være med i klassen, har mulighed for at få gode input, råd og vejledning, inden det går løs, når der afholdes temaaften:
Dato: Torsdag den 26. april
Tidspunkt: 18.00-20.00
Sted: Gunnar Aaskov Motorsport, Kornmarken 4, 6040 Egtved.
Gå-hjem-mødet er for alle med interesse i Point S Silkeborg Clio Cup – hvad enten man er fast kører eller har interesse i serien. Der vil bl.a. være indlæg fra
-
Gunnar Aaskov Motorsport – der importerer Renault Clio Cup-bilerne
-
Race4Fun – der kan tilbyde forsikring af bilerne under løbene
|