Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

MC sport

Kaduuz Racing til Helsinki Supercross

MC sport 
09/02/12 

Imens at Kong Vinter for alvor har lagt sit tonstunge åg over landet her i Danmark, så var der samtidig budt op til dans i Helsinki i den netop forgangne weekend. En dans Kaduuz Racing stolt fløj nord/østpå for at deltage i, for fuld musik. Her skulle første runde, i kampen om et nyt nordisk mesterskab i supercross, nemlig stå, og der var derfor spændt set frem imod premieren.
 

Selve skuepladsen var det internationale messecenter i den finske hovedstad, hvor der var stykket en bane sammen i forlængelse af en stor motorcykelmesse. Ved ankomsten kunne det dog imidlertid hurtigt konkluderes, at banen var noget fugtig og svampet, og desværre kom hele weekenden til at lide under dette. Der var dog imidlertid stadig gjort et kæmpe stykke arbejde, og arrangørerne skal virkelig have ros for at have forsøgt.

Kaduuz Racing stillede til start i Finland med tre mand høj, nemlig i form af Nicolai M. Hansen, og så de to franskmænd Thomas Ramette og Michael Musquin. Et umiddelbart stærkt trekløver, der dog alle måtte kæmpe med banen, ligesom de øvrige deltagere.


Michael Musquin
(Foto: Kaduuz Racing)

Om fredagen var det derfor kun Michael Musquin der formåede at køre sig direkte i finalen, imens at Nicolai M. dog gjorde sig fortjent til et wildcard, efter en mandfolkepræstation hele aftenen igennem. Selve finalen forløb dog heller ikke som håbet. Her sluttede Nicolai nemlig som nr. 11, mens Musquin halsede Suzukien hjem på en niendeplads.

En blandet start på weekenden, der dog klarede betydeligt op i løbet af lørdagen. Banen begyndte at tørre en smule, og der var samtidig igen vind i sejlene for de gule. Her formåede alle tre kørere nemlig at køre sig i finalen, hvor Michael Musquin overlegent sikrede sig sejren for Kaduuz Racing og Suzuki. Men der var dog samtidig igen kurrer på tråden, da både Nicolai M. og Thomas Ramette begge styrtede i selvsamme finale, dog uden at komme noget til.

Alt i alt derfor en fin weekend for Kaduuz Racing, der lover godt for Herning Supercross, der jo som bekendt løber af stablen i næste weekend.

Kaduuz Racing