Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Sportscar racing

Dødsfald: Giampiero Moretti

Sportscar racing 
18/01/12 

En gentleman er død
En af motorsportens sande gentleman-racere er død. Lørdag den 14. januar drog Gianpiero Moretti sit sidste åndedrag i en alder af 71 år og tabte dermed kampen mod kræft.
Ud over at være grundlæggeren af ratfirmaet Momo, var den karismatiske Italiener også teamejer og kører af en lang række sports- og gt-vogne i en karriere, der strakte sig over næsten 40 år.
 

Selvom Giampiero Moretti var en ganske kompetent kører, så var det nok mest som privat teamejer han gjorde sig bemærket. Hans forretningsinteresser, ikke mindst ratfirmaet Momo - for MOretti og MOnza - forhindrede ham i at satse 100 % på en motorsportskarriere.

I stedet hyggede han sig på et højt plan med mad, kultur, nogle af de bedste sports- og gt-biler som kunne købes af private og hyrede nogle af branchens bedste kørere til at dele dem med. Med denne kombination lykkedes det ham at således at vinde tre af de største langdistancesportsvognsløb i sin afskedssæson 1998; Daytona 24 timer, Sebring 12 timer og Watkins Glen 6 timer.

Allerede dengang var hans slags ved at forsvinde i en stadig mere professionel motorsportsverden, men det er en flot, farverig arv han har efterladt sig.

Jesper O. Hansen