Yokohama dæksponsor i ny klasse |
ADAC GT Masters 27/12/11
|
 |
Dækfirmaet Yokohama har underskrevet kontrakt med ADAC GT Masters om levering af dæk til løbsserien. Kontrakten gælder for 3 år og starter i 2012.
Men mon ikke begge parter har sørget for en option om forlængelse såfremt samarbejdet falder godt ud til alles tilfredsstillelse.
|
|
| Deltagerne i den mere og mere populære ADAC GT Masters løbsserie skal i de næste tre sæsoner anvende det japanske Yokohama dæk på deres racerbiler. Nærmere bestemt er det Yokohama Advan A005 dækket der er udvalgt til ADAC GT Masters serien.
Yokohama afløser Michelin som dækleverandør. Michelin har været den officielle dækleverandør til serien i de seneste 5 sæsoner.
Yokohama er ved at vinde indpas i rigtigt mange løbsserier efterhånden. WTCC har i flere sæsoner nydt godt af det arbejde som Yokohama udfører. Men også i rigtig mange lokale serier er det Yokohamas dæk der er monteret på bilerne. Flere GT serier har enten Yokohama som officiel leverandør eller som eksempelvis i American Le Mans Series hvor flere teams efterhånden er begyndt at anvende dækkene fra det næststørste japanske dækfirma.
Dons
 |
| |
 | |