| Efteråret kræver ikke kun godt lys på bilen. Det kræver også mere opmærksomhed, når man kører i områder med meget vildt, fx steder hvor der er træer ud til vejene. For det er ikke kun vildtet, der er i fare, hvis det bliver påkørt. En opgørelse fra FDMs tyske søsterklub ADAC, vidner om, hvilke kræfter, der er på spil, hvis dyret rammes i høj fart.
”Hvis en personbil påkører et af skovens større dyr, bliver den vægt dyret rammer bilen med mangedoblet på grund af bilens fart. Påkører man fx en kronhjort med 60 km/t, vil bilen blive påvirket med en kraft, der svarer til, at man bliver ramt af en elefant på 5 ton”, siger Jørgen Jørgensen fra FDMs tekniske rådgivning.
 Hvis der sker et sammenstød mellem en personbil og et dyr, bliver den vægt dyret rammer bilen med mangedoblet på grund af bilens fart. Påkører man fx en kronhjort med 60 km/t, vil bilen blive påvirket med en kraft, der svarer til, at man bliver ramt af en elefant på 5 ton
Dyrene går ikke med ur, og derfor er især tiden omkring overgangen fra sommer- til vintertid, at man skal være særlig opmærksom og sagtne farten. Risikoen for at møde vildt er størst ved solopgang og solnedgang, og man skal være opmærksom på, at vildt ofte følges ad. Mange af dyrene har mistet deres normale gemmesteder, fordi markerne er høstet, og i stedet søger de mod skove og vejene omkring.
”Kører man på udsatte ruter, skal man altid være særligt opmærksom og klar til at bremse. Desuden skal man være klar til at håndtere en opbremsning fra en forankørende bilist eller en undvigemanøvre fra en modkørende bilist. Løber der et dyr ud på vejen, skal man bremse hårdt, blænde ned for lygterne og bruge hornet. Ukontrolleret undvigemanøvre bør undgås, da der er stor risiko for, at man mister herredømmet og rammer et træ”, siger Jørgen Jørgensen.
Jo hurtigere bilen kører, jo længere bremselængde er der behov for, hvis man vil undgå at påkøre et dyr. Hvis et dyr eksempelvis løber ud 60 meter foran bilen, vil føreren ikke kunne nå at standse, hvis der køres meget mere end 80 km/t.
 Jo hurtigere bilen kører, jo længere bremselængde er der behov for, hvis man vil undgå at påkøre et dyr. Hvis et dyr eksempelvis løber ud 60 meter foran bilen, vil føreren ikke kunne nå at bremse, hvis der køres mere end 80 km/t
Gode råd, hvis du rammer et dyr:
- Find ud af, hvor du er (vejnavn, vejnummer, kantpæle, GPS-koordinater eller anden præcis angivelse)
- Følg aldrig efter et skadet dyr
- Er dyret i live skal du ringe til Dyrenes vagtcentral på 1812, så er dyret sikret hjælp uden omkostninger for de personer, der har fundet eller påkørt dyret.
- Er dyret dødt skal du kontakte kommunen eller ringe til 70102030.
- Markér stedet, hvor ulykken er sket
|