| - Alle 6 RC-teams med tilknytning til Viborg havde svoret at kæmpe til allersidste benzindråbe, konstaterer løbsleder Birte Donslund. - Mest på spil havde Peder T. Jensen i sin vilde og voldsomme Volvo 242. I Supernational for tunede racere med motorer over 2 liters volumen kunne han hjemkøre sit femte DM-guld siden 1996. Dette krævede en sejr over ærkerivalen: Troels Daarbak (Volvo S40) fra Vendsyssel.
 Peder T. Jensen sigtede mod sit femte DM i Supernational, men blev forhindret af et ødelagt bagtøj
- Det formidable sensommervejr på Løvel Banen skabte ideelle betingelser for DM-finalen, supplerer Peder T. Jensen. - I kvalifikationsheatene manglede jeg små 2 sekunder til Troels Daarbak over målstregen. Dette var dog ikke alarmerende, for meget kan normalt reddes hjem på konkurrenceheldet i finalen.
 Viborg Motor Klub oplærer nye mekanikere fra en tidlig startalder……
Lidt uventet måtte Peder T. Jensen kapitulere inden finale-målstregen. I slutningen af tredje kvalifikationsheat kom der ubillige lyde fra bagenden af Volvo’en: - Bagtøjet var gået i stykker, og vi kunne ikke nå at få det skiftet inden A-finalen. Først og fremmest fordi vi ikke noget materiel i reserve, og desuden var tidsfristen alt for stram til projektet omkring reparation/udskiftning.
Bagtøjet på Volvo-raceren er specialfremstillet til Rally Cross, hvor der bl.a. er konstant træk på begge baghjul. Peder T. Jensen blev hermed vice-danmarksmester 2011 i Supernational.
I Super 2000 med 2 liters tunede racere havde VMK 3 RC-teams på startlisten: Thomas Mark (Citroën Xsara), Nikolaj Justesen (Toyota Celica) og Ole V. Bech (Peugeot 306).
 Thomas Mark fightede tæt for at slutte blandt de tre første, men sluttede på den altid lidt utaknemmelige fjerdeplads i finalen
- I forårets Rally Cross-løb på Løvel Banen scorede jeg en andenplads i Super 2000, oplyser Thomas Mark. - Jeg havde derfor været ude at låne en gearkasse for at være godt forberedt til DM-finalen på hjemmebane. Det gik også virkelig godt under kvalifikationen, hvor jeg i den ene af runderne var hurtigste deltager blandt Super 2000’erne.
 Ole V. Bech fik ikke valgt et gunstigt startspor i finalen for Super 2000, og sluttede derfor som nr. 7 med sin Peugeot 306
I det jævnbyrdige startfelt manglede Thomas Mark en lille smule konkurrenceheld, men sluttede på en flot firer. Lige efter fulgte Ole V. Bech på syveren, hvorimod Nikolaj Justesen blev nr. 13.
 Nikolaj Justesen sætter en ære i at få luftet sin racer på hjemmebanen, og slutresultatet blev en tier i Super 2000
Til DM-finalen havde VMK’eren, Ole Tvede, debut med sin Peugeot 205 GTI’er: - Jeg havde ikke haft mulighed for at smugtræne i den nyogbyggede racer, og under træningen drillede motoren en smule med falsk luft på den ene af cylindrene. Vi kunne ikke umiddelbart løse problemet, hvorfor jeg valgte at skåne motoren til en fuld DM-sæson i 2012. Det ville være dumt at nedsmelte 150 hestekræfter til ingen fornuftig nytte, hvorfor jeg meldte fra til selve racet.
 Ole Tvede (t.h.) prøvede flere kneb for at sin Peugeot 205GTI med ud i DM-finalen, og diskuterede bl.a. løsningsforslag med Ole V. Bech
Publikum vidner til en kaotisk start på A-finalen i Supernational, hvor Morten Schnack fra Hadsund havnede i sikkerhedsbarrieren med sin Volvo 242. Igen viste den passive sikkerhed i racerne sin berettigelse, og nordjyden kunne uskadt træde ud af sin konkurrencebil, men måtte samtidig vinke farvel til DM-bronzen.
I Supernational var Benny Kristensen tæt på at slutte i TOP TRE, men Løvelboen nåede hjem over målstregen på en femmer.
 Benny Kristensen var tæt på at score en slutplacering i TOP TRE på hjemmebane
Viborg Motor Klub kan kikke tilbage på en hektisk efterårssæson med 2 store arrangementer på Løvel Banen samt DM-semifinalen 2011 i rally. VMK er dag klar til nye udfordringer i 2012.
 Vinderen af Superfinalen: Allan Jørgensen i Opel Corsa blev også fejret som pebersvend af kammeraterne/kollegaerne i Rally Cross
Viborg Motor Klub Åge Keseler Kirketerp |