| Ronnie Bremer: Pengene skal ikke spildes i en tid, hvor finanskrisen har gjort et stort indhug i
sporten. Ydermere er KF-klasserne så udpinte pga. et dyrt og uoverskueligt system, at de må
dømmes døde. ROTAX-klassen har overtaget både bredden og den danske “elite”, hvilket nok har
været redningen for sporten i de sidste par år, men den enorme succes har også gjort pladsen
trang og gjort klassen ”kreativ” og derfor dyr at køre på topplan.
Cadett-klasserne står foran et vadested - uoverskuelige motorreglementer har skabt megen splid,
og klassen trænger til en gevaldig ensretning, så fokus på billig og nem opstart med fremtidssikring
af motorkoncept må være fremtiden. Her kunne IAME-motorkonceptet også fungere.
KZ2-klassen er stadig meget potent og der har været en fin søgning af nye kørere.
Skal dette fastholdes, må der naturligvis også arrangeres et passende antal løb for denne klasse.
Vi vil derfor starte en ny løbserie i Danmark i samarbejde med DASU-KU
Vi vil være meget præcise med, hvad vores intentioner er for denne klasse.
Klassen drives i tæt samarbejde med DASU. Der vil blive lagt megen vægt på økonomi, kørermedindflydelse og overskuelighed samt et regelsæt uden diskussion. X30-konceptet indføres som DASU-promotorklasse i Danmark under DASU og drives af den danske importør af IAME X30 (Bremer Kart) i samarbejde med DASU-KU. DASU-KU er ansvarlig for al teknisk kontrol og klassen kører pr. definition efter reglement 6.
Løbskalenderen ligger endnu ikke fast, men klassen kører en dansk løbsserie i 4 klasser:
Mini – Junior – Senior – Shifter
Der kan køres internationale løb under X30 world, hvor de 3 store klasser allerede har et stort kørerpotentiale.
IAME X30 motoren er unik på mange måder..
IAME X30 er en af de bedste motorkoncepter der kan indføres i Dansk Karting. Motoren er blevet låst til at være
omkostningseffektiv for slutbrugeren, hvilket gør IAME X30-motoren en sand OUT-of-the-BOX racermotor. Dette er muligt på grund af udformningen af de vigtigste komponenter og der vil ikke være konstante opdateringer for at du kan forblive
konkurrencedygtig. X30-motoren har været fremstillet af IAME siden 2004 og ingen dele er ændret eller opdateret siden 2009.
Vores intentioner for fremtiden i klassen er at låse klassen i 5 år. Det vil sige en standardisering af motoren og ingen fremtidige ændringer. Motoren kan nemt ændres mellem Cadett- og Mini- samt junior- til senior-konceptet, så da motoren har lang levetid, kan den følge dig op gennem systemet.
IAME Parilla X30 Puma 85cc RL DK (Cadett og Mini)
IAME Parilla X30 125cc RL (Junior og Senior)
IAME Parilla X30 125cc Shifter TAG
Hvor adskiller X30 sig fra andre 125cc motorer?
IAME X30 har et selv-ladesystem, som oplader batteriet, mens det er i brug, hvilket eliminerer behovet for konstant at skulle genoplade batteriet. IAME X30 kræver ikke batteri-strøm til motorens ydeevne, så hvis batteriet er fladt, er du i stand til at starte med en ekstern starter. Lav strøm på batteriet påvirker ikke motorydelsen under kørsel. Karburatoren er en spjældkarburator og har 2 stilleskruer (ingen dyser).
IAME’s hensigt er at konstruere en klasse med lave driftsomkostninger og lav støj, et system med en ”låst” motor år efter år for at eliminere nogle af mulighederne for snyd inden for klassen og sikre din investering i motorgrej og klassekoncept. Hensigten med dette er at reducere mængden af motorindkøring og den tekniske ekspertise, der kræves for at være konkurrencedygtig og i stedet placere fokus på førerens dygtighed og chassisets set-up.
Se vores dedikerede X30 side på www.x30world.dk for fulde tekniske detaljer, præmiering, og masser af andre oplysninger (siden bliver oploadet medio okt. 2011) eller besøg www.x30world.com
Med venlig hilsen Bremer Kart |