| Der har bogstavelig talt været kamp til stregen i dysten om titlen "Årets campingtrækker 2012". I alt otte
biler er blevet testkørt og vurderet af en jury bestående af to motorjournalister, én politibetjent, én forbruger
og tre campingeksperter fra Dansk Camping Union (DCU), som rummer godt 200.000 medlemmer.
De otte biler, der blev testet, er Citroen C4, Ford Gr. C-Max, Hyundai i40, Kia Sportage, Mitsubishi ASX,
Nissan Juke, Peugeot 508 og Volvo V60.
Vinderen kåres, når MCH Messecenter Herning d. 21. oktober slår dørene op til Biler for Alle. Det er første
gang, at DCU afslører vinderen af Årets campingtrækker på biludstillingen i Herning.
 Hvem bliver årets campingtrækker 2012 (Foto: Messecenter Herning)
- På biludstillingen i Herning er der der er stort fremmøde af bilkøbere og campister. Og det er netop dem,
forbrugerne, vi gerne vil give et professionelt indsigt i, hvilken bil der er bedst til campingferien – både hvad
angår sikkerhed, brændstofforbrug og køreegenskaber. Og det er netop det, som vi vil skabe opmærksohed
omkring, siger Stefan Rosendal, teknisk chef, Dansk Camping Union (DCU).
- Vi er glade for DCU's opbakning af biludstillingen, som efter fire års pause er tilbage med et helt nyt
koncept med oplevelser bygget op omkring biler – herunder også biler, som er målrettet til campister. Det er
første gang, at prisen kåres i Jylland, og vi er stolte over, at det netop sker på Biler for Alle, udtaler
projektleder på Biler for Alle, Betina Engholm, MCH Messecenter Herning.
Udover kåringen i forbindelse med Biler for Alle vil Dansk Camping Union i samarbejde med MCH
Messecenter Herning etablere en campingplads udenfor, hvor besøgende kan overnatte i forbindelse med
udstillingen.
Masser af nyheder i Herning
Udover kåringen af Årets campingtrækker og en lang række bilpremierer kan de besøgende også se frem til
en helt ny aktivitet på biludstillingen – nemlig en carwalk, hvor topmodeller og tøjmode er skiftet ud med
nye, funklende biler. De kan også opleve grønne biler udstillet i en regnskov, og familiebiler er samlet i en
hal bygget op som en by med huse, lyskryds, fodgængerovergange samt et stort legeland. Er de besøgende
derimod på jagt efter et bestemt bilmærke eller biltilbehør, er der i andre haller fortsat mulighed for at
besøge hvert enkelt bilmærke på standene.
Læs mere om Årets campingtrækker 2011 på www.dcu.dk |