”GT” er den største og mest interessante af klasserne for GT-biler. Det er her vi finder fabriksholdene og de kendte kørere. Det er også klassen hvor der mest dansk deltagelse.
Foruden en af storfavoritterne Jan Magnussen deltager Kasper Jensen (tidl. DTC-kører) og en, for de fleste danskere, ukendt kører: David Heinemaier Hansson.
Både Kasper Jensen og David H. Hansson kører for det ”næsten” danske team Lotus Jetalliance, hvor Jan Kalmar er dybt involveret.
Mange havde ved sæsonstart Corvette Racing (Chevrolet Corvette )og Ferrari 458 Italia som favoritter, men heldigvis for klassen ville BMW Motorsports med de to flotte E92 M3 det anderledes og sammen med Flying Lizards Porscher blander de sig i topstriden.
De to Lotus Evora debuterede tidligere på året ved 24 timers løbet på Le Mans, begge udgik desværre. Lad os håbe på lidt dansk ”medvind” denne gang.
Jaguar er tilbage med to flotte XKR-modeller, desværre kan de endnu ikke blande sig helt fremme. En enkelt Ford GT fra Robertson Racing slutter listen