Team FormulaSport vil køre Ginetta |
Ginetta Junior Cup Danmark 21/09/11
|
 |
Satser på en genfødsel i Ginetta Junior Cup Jan Magnussen. Casper Elgaard. Robert Schlünssen. Kasper Andersen. Det er navnene på bare nogle af de kørere, som teamejer Henrik Jacobsen har haft igennem sit team i løbet af de sidste tyve år. Det jyske team har deltaget i alt fra det danske Formel Ford-mesterskab til Europamesterskabet i Formelt Renault 2.0. |
|
| "Det er et godt projekt, Tommy (Schröter, red.) har stablet på benene, og jeg tror at det er præcis det, dansk motorsport har brug for", fortæller Henrik Jacobsen, der i 1996 førte netop Ginetta-promotoren til et dansk mesterskab i Formel Ford.
 Team FormulaSport arbejder på at etablere et team i Ginetta Junior Cup (Foto: Gripping Media)
Team FormulaSport bakker op om det uddannende koncept i Ginetta Junior Cup, og Henrik Jacobsen håber at flere teams vil komme til:
"Flere kørere har pengene, men ikke erfaringen og logistikken til at drive sit eget team. Sådan en kører vil få meget mere ud af at købe et sæde i et etableret team, så der kan fokuseres 100% på at køre - og lære", fortæller han. "Jeg tror at det vil give en større succes for kørerne og for serien, hvis flere teams deltager i Ginetta Junior Cup."
Interesserede kørere kan kontakte Team FormulaSport og Henrik Jacobsen igennem hjemmesiden, www.tfsport.dk. Yokohama Ginetta Junior Cup Gripping Media |
| |
 | |