| Sidste års bronze vindere, Børge Holm og Jørn Mørup bragte i august måned sig selv i spidsen i dette års medaljekamp efter henholdsvis en første og en anden plads i Sverige. Kan holdet leve op til disse fornemme resultater kan det blive til guld for første gang nogensinde til det rutinerede mandskab.
”Vi har dannet makkerpar siden 2004 og i de 7 foregående sæsoner har vi placeret os på alle pladser mellem nr. 2 og nr. 6, men guldet har vi stadig til gode. Vores sølvmedaljer i 2006 og bronzemedaljerne fra 2007 og 2010 viser, at vi er med helt fremme, men vi har lige manglet det allersidste i at nå helt til tops” fortæller Jørn Mørup forud for turen til Fin-land.
 Børge Holm og Jørn Mørup på skovtur i Finland (Foto: Holm)
”Vi er eneste mandskab, der har 2 matchbolde i Finland, forstået på den måde, at vi ved at vinde 1 af de 2 afdelinger i weekenden er helt sikre på guldet. De øvrige mandskaber skal vinde begge afdelinger, for at være sikre på guldet, og for nogle mandskaber er det endda ikke nødvendigvis nok” fortsætter Jørn Mørup.
At det ikke bliver ”bare” at vinde for Holm og Mørup vidner tidligere resultater fra Finland desværre alt for godt om. Holdet må erkende, at de ikke har vundet i Finland i de 7 år de har dannet makkerpar. Holdet har en 2. plads fra den finske afdeling i 2006 som parrets hidtil bedste resultat i Finland.
Vundet i Finland har til gengæld Flemming Jensen og Bent Mikkelsen, der må siges, at være Finlands eksperter. Holdet har vundet adskillige løb i Finland og det var da netop også en sejr i den ene af de 2 finske afdelinger, der sidste år sikrede Jensen og Mikkelsen de samlede guldmedaljer. Hvis Struer mandskabet skal gøre sig forhåbninger om nye guldmedaljer, kræver det imidlertid både 2 sejre og at Holm og Mørup ikke bliver nr. 2 i et af løbene.
Endnu et dansk mandskab agter at tale med om de samlede guldmedaljer, og det er de mangedobbelte Nordeuropæiske og Nordiske Mestre, Harald og Jan Søndergaard fra Ikast. De 2 brødre kan selv afgøre det. Vinder Søndergaard mandskabet begge afdelinger er de uafhængige af øvrige resultater og tager endnu et sæt guldmedaljer. Hvis ikke de vinder begge løb afhænger deres resultat af hvordan de placerer sig i forhold til Holm og Mørup, der skal holdes bagved for at få guldet til Ikast.
Men ikke kun de 3 danske mandskaber har guld chancer. Både 2 svenske og 2 finske mandskaber kan med sejre vinde guldet. Begge svenske mandskaber har ligesom Søndergaard mulighed for selv at afgøre det ved at vinde begge løb i Finland, mens finnerne er afhængige af placeringerne for de øvrige mandskaber også.
De er med andre ord lagt op til en utrolig spændende afslutning i de store og mørke finske skove, når mesterskabet afgøres med de 2 afdelinger henholdsvis fredag aften og lørdag aften.
Samlet stilling efter 4 af 6 afdelinger er afviklet.
 |
| Pos |
Navn / Land |
Point |
 |
| Nr. 1 |
Børge Holm, Thisted /Jørn Mørup, Struer |
178 point |
| Nr. 2 |
Harald Søndergaard / Jan Søndergaard, Ikast |
176 point |
| Nr. 3 |
Tomi Vitala / Juha Heikkilä, Finland |
174 point |
 |
| Nr. 4 |
Rolf Sjöberg / Kari Mamia, Finland |
174 point |
| Nr. 5 |
P.L. Andersson / Peter Kihlstenius, Sverige |
173 point |
| Nr. 6 |
Flemming Jensen / Bent Mikkelsen, Struer |
167 point |
 |
Struer & Omegns Motor Sport
Jørn Mørup
|