| Erik Villadsen fra Holstebro har igen mulighed for at stille med det hold der han har brugt gennem det meste af sæsonen, det betyder at Andriej Karpow er tilbage fra sin skade.
Med på holdet er også Bjarne Pedersen og Nikolaj Busk Jakobsen der søndag overraskede alle ved at vinde bronze ved det danske U21 mesterskab, kan han finde de samme takter frem i torsdagens løb bliver han en grim oplevelse for Vojens.
Gæsterne fra Vojens er ramt af afbud fra Hans Andersen og Michael Jepsen Jensen, så holdleder Ib Christiansen har været på et større stykke arbejde med at finde et par gode erstatninger til løbet, den ene er Damian Balinski der tidligere har kørt for Holsted og ved flere lejligheder har gjort det rigtig godt i Holstebro.
Den anden er et mere ukendt navn, Michal Mitko han har tilbage i 2009 kørt en match for Vojens hvor det blev til 6+1 point også sidste år fik han et løb i Danmark da han kørte for Slangerup i 1. division og der blev det til 3 point.
De sidste på det gæstende hold er Mikkel B Jensen, Kenni Nissen og den svenske kører Robert Pettersson.
Holstebro
1 Bjarne Pedersen
2 Aleksandr Lokajev
3 Andriej Karpow
4 Jonas B Andersen
5 Nikolaj Busk Jakobsen
Vojens
1 Damian Balinski
2 Michal Mitko
3 Mikkel B Jensen
4 Robert Pettersson
5 Kenni Nissen
Tid:
15. september Kl. 18.00
Sted:
Holstebro Speedway Bane
Hesselåvej 41 B, Skave
7500 Holstebro SpeedwayZone.dk Rasmus Terkelsen |