Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Ginetta Junior Cup Danmark

Test Ginetta G40 i England

Ginetta
Junior Cup
Danmark 

08/09/11 

Har du endnu ikke prøvet kræfter med Ginetta Junior Cup og den lille Ginetta G40, så er der en chance mandag den 26. september.
Testen finder sted på Blyton Park sydøst for Leeds og vil i stor grad foregå som testen på Padborg Park for en måned siden. Der bliver som minimum 2x 15 minutters køretid afhængig af deltagerantallet.
 


Nu er der en sidste chance for at prøve den lille Ginetta G40 i denne sæson
(Foto: Gripping Media)

Da Blyton Park ligger tæt på Ginettafabrikken i Leeds, vil der om tirsdagen blive arrangeret rundvisning for alle deltagerne, hvor der bliver mulighed for at se hvordan bilerne bliver bygget.

Selve testen koster kr. 3.000,- excl. moms og skal indbetales før afrejse. Udgifter til transport, kost og logi er ikke inkluderet, men der vil formentlig blive arrangeret kørsel - mere om dette ved tilmelding til testdagen.

Der skal minimum være seks kørere tilmeldt for at testdagen bliver afholdt.

Program for testdagen:

Søndag d. 25. september:
Afrejse til Stansted
Transport fra lufthavn til hotel nær banen

Mandag d. 26. september:
Testdag hele dagen

Tirsdag d. 27. september:
Rundvisning på Ginetta-fabrikken i Leeds
Hjemrejse

Tilmelding skal ske senest d. 13. september til Tommy Schröter på telefon 29 41 65 68 eller ts@ginetta.dk.

Yokohama Ginetta Junior Cup
Gripping Media