| Fire DM-vindere i Road Racing kåret på Padborg Park
Steven Tirsgaard, René Torpsgaard, Bonny Laursen og Søren Fuglsang mestre
Fire ny mestre i den hurtigste form for sport på to hjul i Danmark – Road Racing-sporten – blev søndag eftermiddag kåret på Padborg Park i forbindelse med årets udgave af Dansk Metal Racing Festivalen.
I ingen af de fire klasser var nogle af titlerne afgjort på forhånd, men for alles vedkommende sluttede det dog med favoritsejre. I hvert fald, når det gjaldt Danmarksmesterskaberne og Danmarks Motor Unions Cups, for det var ikke i alle klasser, at løbsvinderen var identiske med den nye mester.
-tog-titlen-i-Rookie-1000[Alstrup].jpg) Søren Fuglsang (7) tog titlen i Rookie 1000 med en anden- og en tredjeplads i søndagens to løb.
Det var dog tilfældet i Super Bike-klassen, hvor Steven Tirsgaard, Give, vandt begge løb og dermed tog guldet foran Ulrik Døssing Nielsen Kjellerup, mens Michael Møller Pedersen, Nykøbing Mors, sikrede sig bronzen. Ulrik Døssing Nielsen var reelt eneste trussel mod Steven Tirsgaard, og han lagde da også ud med at gå i front i første løb, men han blev siden passeret af den senere mester, som han heller ikke kunne slå i det andet løb.
Også i Super Sport-klassen – der afviklede sine løb sammen med Super Bike-klassen – skulle mesteren findes blandt løbsvinderne på Padborg Park. Her vandt René Torpsgaard, Faaborg, første løb, mens John Høj, Hornslet, tog andet løb, og de to kørere sluttede i nævnte rækkefølge i mesterskabet.
 Bonny Laursen slog alle de store maskiner på vej mod to andenpladser, der sikrede ham mesterskabet i Rookie 600.
De to Rookie-klasser – henholdsvis 600 og 1000 – startede i et fælles felt, og her var det overraskende to deltagere på de mindre maskiner, der satte tempoet. Bonny Laursen, Horsens, og Felix Vallentin, Herlev, var hurtigst af alle, og i de to løb var der ingen andre, som fik lov til at passere dem. I det første løb blev Bonny Laursen besejret af Felix Vallentin, men pointene fra andenpladsen var tilstrækkeligt til, at han tog DMU Cuppen for Rookie 600, mens Felix Vallentin med endnu en sejr i andet heat fik hentet så mange point, at han scorede bronzemedaljen.
I Rookie 1000 vandt den senere mester heller ikke nogen løb. Søren Fuglsang, Odense, kørte sig til henholdsvis en anden- og en tredjeplads, og det gav ham titlen foran dagens triumfator, Gert Christiansen, Spjald.
Motor Sport Sønderjylland
|