| Indenfor byder kabinen på delvis læder og finish i sort højglans på midterkonsol og instrumentpanel.
-Kuga Titanium S repræsenterer alt det, der gør Kuga’en til noget særligt – bare med et ekstra sporty twist, siger chefen for Fords C-klasse biler, Gunnar Hermann. Vores Kuga-kunder går ubetinget efter kombinationen af stil og dynamiske køreegenskaber. Nu har vi så givet Kuga’en et design-boost, forklarer Gunnar Hermann.
Kugaens intelligente All Wheel Drive system er baseret på den anerkendte Haldex teknologi, som sikrer at hjulene, automatisk og helt individuelt, tilpasser trækket i overensstemmelse med vejens beskaffenhed. Teknologien er blevet testet af Ford under de mest ekstreme vinter-forhold i det nordlige Sverige og derfor er der nærmest garanti for at føreren i en Kuga med All Wheel Drive altid vil være i fuld kontrol, uanset forholdene.
Hvis der ikke er behov for ultimativt vejgreb under ekstreme vinter-forhold, kan Ford Kuga Titanium S også fås med almindelig forhjulstræk. Uanset træk, byder Titanium S på en lang række af de intelligente støtte-systemer, som også findes i de øvrige Kuga-modeller - hele vejen fra ABS over Electronic Stability Programme til Traction Control.
Alle de features, der findes i den eksisterende Kuga Titanium er også inkluderet i Titanium S, herunder to-zoners automatisk klimaanlæg, automatiske vinduesviskere med regnsensor, automatisk nedblændeligt bakspejl og fartpilot.
Den nye Ford Kuga Titanium S koster fra kr. 473.500 ekskl. levering. Ford Kuga lanceres i Danmark i løbet af efteråret, men allerede nu kan du bestille Fords nye stil-ikon hos din lokale Ford forhandler.
Ford Motor Company |