| Det fornemste besøg finder sted i Holsted, hvor øjeblikkets VM-etter og vinderen af lørdagens Grand Prix, amerikanske Greg Hancock, er klar til at udfordre hjemmeholdets Nicki Pedersen. Dermed får Nicki Pedersen muligheder for at revanchere sig i forhold til lørdagens finalenederlag til den amerikanske veteran.
I Fjelsted er hjemmeholdet anført af svenske Magnus Zetterström, der greb chancen som reserve i Cardiff og kvitterede med en placering som nummer syv – en plads bedre end danske Kenneth Bjerre, hvis optræden i Cardiff sluttede, da han sprængte starttapen. Netop Kenneth Bjerre bliver Zetterströms direkte modstander onsdag aften.
Sidste Grand Prix-kører som skal i aktion onsdag aften bliver svenske Andreas Jonsson, som kører for Esbjerg. Det er i skrivende stund ikke muligt at få oplyst, hvilken Vojens-kører, der bliver Jonssons direkte modstander i matchen onsdag aften.
Læs mere om de tre matcher herunder
Holsted – Slangerup
Nicki Pedersen vs Greg Hancock
Lørdag aften tabte Nicki Pedersen finalen ved det Britiske Grand Prix i Cardiff til øjeblikkets VM-etter Greg Hancock, mens onsdag aften kan Holsted-kaptajnen få revanche, når de to stjerner mødes i ligamatchen mellem Holsted og Slangerup.’
De to klubber har de seneste fire år skiftedes til at vinde det danske mesterskab og igen i år er begge klubber med fremme i kampen om medaljerne.
Gæsterne fra Slangerup stiller i absolut stærkeste opstilling, men hjemmeholdet må undvære Patrick Hougaard, som er optaget af løb i England. Trods savnet af Hougaard er det et slagkraftigt hjemmehold, der foruden Nicki Pedersen blandt andet består af Nicolai Klindt, der i denne sæson nærmest har været flyvende på hjemmebanen for Holsted.
Greg Hancock kan dog også glæde sig over at have gode holdkammerater med til opgøret i Holsted. Specielt Slangerup-kaptajnen Jesper B Monberg, som på det seneste har vist imponerende kørsel og samtidigt har et godt kendskab til banen i Holsted, kan vise sig som et stærkt kort for gæsterne.
Holdopstillinger:
 |
| Holsted Speedway Klub |
Slangerup Speedway Klub |
 |
| Nicki Pedersen (A) |
Greg Hancock (A) |
| (B) |
Kenneth Kruse Hansen (B) |
| Nicolai Klindt (B) |
Jesper B Monberg (B) |
 |
| Morten Risager (C) |
Mikkel Michelsen (D) |
| Henrik Møller (D) |
Nicki Barrett (C) |
 |
Holsted har endnu ikke oplyst, hvem der afløser Patrick Hougaard.
Matchen køres onsdag den 29. juni 2011 med start klokken 19:00.
Sted: Holsted Speedway Center, Hedevejen 1, 6670 Holsted.
Fjelsted – Grindsted
Magnus Zetterström vs Kenneth Bjerre
Ungdommen mod eller erfaring og rutine – hvad tæller mest i speedway?
Et kig på VM-stillingen beretter om to herre på 41 år, der ligger nummer et og to, så noget tyder på at erfaring er en meget vigtig ingrediens i opskriften på succes i slagger-sporten.
Onsdag aften mødes en af sportens mest erfarne den 39-årige svenske Magnus Zetterström med den 13 år yngre Kenneth Bjerre. Både Bjerre og Zetterstöm nåede semi-finalen ved det seneste Grand Prix i Cardiff, men her tog de øvrige deltagere først af sted med Bjerre, da han kørte i snoren og i omstarten måtte Zetterström se sig distanceret af Nicki Pedersen og Chris Holder.
Inden Bjerre kørte i startsnoren, havde han dog taget point fra Zetterström i heat 19, så det er måske Bjerre der har det lille psykiske overtag, når de to onsdag aften mødes fire – fem gange ved startsnoren i Fjelsted.
Foruden kampen mellem de to stjerner bliver matchen onsdag aften også en kamp om at komme væk fra bunden i Dansk Metal Speedway League. Begge hold har kun formået at hente en enkelt sejr i år og de indtager dermed de to nederste pladser i den samlede stilling.
Holdopstillinger:
 |
| Fjelsted Speedway Klub |
Grindsted Speedway Klub |
 |
| Magnus Zetterström (A) |
Kenneth Bjerre (A) |
| Linus Sundström (B) |
Henning Bager (C) |
| Peter Kildemand (B) |
Claus Vissing (B) |
 |
| Simon Nielsen (C) |
Lasse Bjerre (B) |
| Tommy Pedersen (D) |
Jesper Kristiansen (D) |
 |
Matchen køres onsdag den 29. juni 2011 med start klokken 18:30.
Sted: Fjelsted Speedway Center, Ridderstien 31, 5463 Harndrup.
Esbjerg – Vojens
Andreas Jonsson i spidsen for Esbjerg
For blot en uge siden tabte Esbjerg i Vojens med 47-40 – en nederlag på syv point, som vestjyderne vil gøre alt for at vende til en sejr på minimum otte point, så klubben bliver tildelt det vigtige bonuspoint, der tilfalder den samlede vinder efter to hold har mødt hinanden ude og hjemme.
Da Esbjerg var på besøg i Vojens manglede de deres svenske es Andreas Jonsson, men holdleder Ib Pedersen satte sin lid til den polske top-kører Adrian Miedzinski.
”Det gik jo desværre slet ikke, så naturligvis er vi glade for nu at have Andreas tilbage på holdet”, udtaler holdleder Ib Pedersen til speedway-league.com.
Miedzinski var dog ikke ene om at skuffe i Vojens – også Esbjergs finske kører Joonas Kylmäkorpi havde en skidt aften, men han har fundet nåde hos holdlederen og har fået genvalg, hvilket naturligvis også gælder Leon Madsen, der var flyvende for Esbjerg i sidste uge.
Det er i skrivende stund ikke oplyst, hvem Vojens stiller med som A-kører (eller om de har en A-kører med) – men resten af holdet består som sædvanligt af de to unge stortalenter Mikkel B Jensen og Michael Jepsen Jensen samt Thomas Jørgensen og Klaus Jakobsen.
Holdopstillinger:
 |
| Esbjerg MotorSport |
Vojens Speedway Klub |
 |
| Andreas Jonsson (A) |
(A) |
| Leon Madsen (B) |
Michael Jepsen Jensen (B) |
| Joonas Kylmäkorpi (B) |
Mikkel B Jensen (B) |
 |
| Peter Juul (C) |
Klaus Jakobsen (D) |
| Kasper Lykke Nielsen (D) |
Thomas Jørgensen (C) |
 |
Matchen køres onsdag den 29. juni 2011 med start klokken 18:30.
Sted: Korskro MotorCentrum, Tinghedevej, 6715 Esbjerg N.
Stillingen inden onsdagens matcher:
 |
| |
|
M |
V |
U |
T |
KP |
MP |
BP |
P |
 |
| 1 |
Outrup |
8 |
5 |
1 |
2 |
366 |
11 |
3 |
14 |
| 2 |
Holstebro |
7 |
4 |
1 |
2 |
305 |
9 |
2 |
11 |
| 3 |
Holsted |
6 |
3 |
1 |
2 |
261 |
7 |
1 |
8 |
 |
| 4 |
Slangerup |
6 |
4 |
0 |
2 |
253 |
8 |
0 |
8 |
| 5 |
Esbjerg |
6 |
3 |
0 |
3 |
265 |
6 |
1 |
7 |
| 6 |
Vojens |
7 |
2 |
0 |
5 |
273 |
4 |
1 |
5 |
 |
| 7 |
Grindsted |
5 |
1 |
1 |
3 |
195 |
3 |
0 |
3 |
| 8 |
Fjelsted |
5 |
1 |
0 |
4 |
197 |
2 |
0 |
2 |
 |
Kommende matcher:
 |
| Ugedag |
Dato |
KL. |
Hjemme - Ude |
 |
| Onsdag |
29. juni |
18:30 |
Fjelsted - Grindsted |
| Onsdag |
29. juni |
18:30 |
Esbjerg - Vojens |
| Onsdag |
29. juni |
19:00 |
Holsted - Slangerup |
 |
| Mandag |
04. juli |
18:30 |
Grindsted - Slangerup |
| Onsdag |
06. juli |
18:30 |
Esbjerg - Holsted |
| Onsdag |
27. juli |
19:00 |
Vojens - Fjelsted |
 |
| Fredag |
29. juli |
18:00 |
Holstebro - Outrup |
 |
|